DataLøn danner automatisk fejl- og anmærkningslister når der er noget, du skal være særligt opmærksom på. Hvis du har modtaget en fejl- og anmærkningsliste i earkiv, vil der stå om det er en anmærkning eller en fejl. Du kan samtidig se en fejlkode og den periode, som der henvises til.
I denne vejledning kan du læse mere om, hvad de forskellige fejlkoder og anmærkninger betyder:
Fejlkoder i eIndkomst: forklaringer og løsninger
Du kan finde alle fejlkoderne i listen herunder. Klik på fejlkoden for at få en beskrivelse af årsagen og løsningen.
Fejlkode 223002: CPR-nummer er ugyldigt
CPR-nummeret er ugyldigt, og derfor er indberetningen på det pågældende medarbejdernummer afvist af SKAT.
Løsning: Hvis du er sikker på, at din medarbejder er oprettet med det korrekte CPR-nummer, skal du kontakte SKAT på 72 22 18 18. Hvis du derimod kan se, at der er en fejl i CPR-nummeret, kan du rette fejlen i DataLøn således:
- Lav en korrektion ved at fratrække alle saldi på medarbejderen, hvis der eksempelvis er kørt løn, beskattet feriepenge, lavet andre rettelser mm. Alle saldi på den pågældende medarbejder skal være 0, når du er færdig.
- Opret medarbejderen på et nyt medarbejdernummer med det korrekte CPR-nummer.
- Lav endnu en korrektion ved at tillægge alle saldi på det nye medarbejdernummer med det korrekte CPR-nummer.
Fejlkode 223025: Virksomheden er ikke registreret korrekt til indberetning af ATP-bidrag for måned xx, år xx.
Din virksomhed er ikke registreret korrekt hos Erhvervsstyrelsen til at kunne indberette ATP for dine medarbejdere.
Løsning: Du skal kontakte Erhvervsstyrelsen for at få bragt din registrering af virksomheden i orden. Du kan kontakte dem på 72 20 00 30.
Du har også mulighed for selv at ændre din virksomheds oplysninger hos Erhvervsstyrelsen via deres digitale selvbetjeningsløsning, så registreringen bliver rettet.
eIndkomst har accepteret indberetningen, og du skal derfor ikke gøre noget i eIndkomst eller i DataLøn.
Fejlkode 223030: Du kan ikke indberette produktionsenhedsnummeret på den pågældende indkomsttype.
eIndkomst modtager ikke P-nummer på medarbejdere med indkomsttype 05 og 09.
Løsning: Fjern P-nummeret fra medarbejderen under 'medarbejder' og fanen 'SKAT'. Slet P-nummeret og klik på 'gem'. eIndkomst har modtaget din indberetning, så du skal ikke gøre mere.
Fejlkode 225001: Ansættelse mangler
eIndkomst oplyser, at der ikke er dannet et skattekort på medarbejderen hos SKAT. Indberetningen for den nævnte periode er derfor afvist i eIndkomst. Denne fejl opstår, hvis du:
- kopierer medarbejderoplysninger til et nyt medarbejdernummer på samme virksomhedsnummer
- kopierer medarbejderoplysninger til et nyt medarbejdernummer på et nyt virksomhedsnummer med samme CVR-nummer
- opretter medarbejderen samme dag, som du sender løn.
Løsning: For at hente skattekort hos SKAT, skal du bestille det under 'medarbejder' og fanen 'SKAT'. Klik på ‘bestil skattekort’ og klik på 'gem'.
Herefter skal du manuelt genindberette de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT. Du kan også bede os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Du bestiller opgaven her:
Det er vigtigt, at du først bestiller opgaven hos os efter du har bestilt skattekortet som beskrevet ovenfor. Du skal selv sørge for at overføre eventuel tilbagebetalt A-skat og AM-bidrag til SKAT.
Fejlkode 225112: Lønperiodens start må ikke ligge efter lønperiodens slutning
Der er oprettet en medarbejder med en ansættelsesdato, der ligger senere end den periode, der er kørt løn for. For eksempel: Medarbejderen er oprettet med ansættelsesdato den 1. marts, men der er lavet løn for februar.
Indberetningen til eIndkomst er derfor afvist på denne medarbejder.
Løsning: Du skal selv genindberette de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT. Du kan også bede os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Du bestiller opgaven her:
Lønperioden skal ligge samtidig med eller senere end ansættelsesdatoen. Hvis lønperioden er korrekt, skal du stadig genindberette lønnen i eIndkomst, men det er vigtigt, at du først retter ansættelsesdatoen, så indberetningen ikke bliver afvist igen.
Fejlkode 225114: Ingen supplerende oplysninger blev fundet
Den nævnte medarbejder er ikke registreret korrekt hos SKAT, og indberetningen til eIndkomst er derfor afvist på medarbejderen.
Løsning: Hvis du er sikker på, at oplysningerne på medarbejderen er korrekte, skal du kontakte SKAT på 72 22 18 18. Hvis oplysningerne derimod er forkerte, skal du rette dem under 'medarbejder'.
Herefter skal du selv genindberette de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT. Du kan også bede os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Bestil opgaven her:
Fejlkode 225114: Gadenavn skal være udfyldt
Den nævnte medarbejder er ikke registreret korrekt hos SKAT, og derfor er indberetningen til eIndkomst afvist på den pågældende medarbejder.
Løsning: Hvis du er sikker på, at oplysningerne på medarbejderen er korrekte, skal du kontakte SKAT på 72 22 18 18. Hvis de derimod er forkerte, skal du rette oplysningerne under 'medarbejder'.
Herefter skal du selv genindberette de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT. Du kan også bede bestille os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Bestil opgaven her:
Fejlkode 225126: SE-nummer eksisterer ikke
eIndkomst oplyser, at SE-nummeret på din arbejdsgiveraftale ikke eksisterer.
Al indberetning i eIndkomst på dette SE-nummer er derfor afvist i eIndkomst.
Løsning: Du skal kontakte SKAT eller Erhvervsstyrelsen for at få rettet din registrering af virksomheden.
Du kan også selv ændre oplysningerne hos Erhvervsstyrelsen via deres digitale selvbetjeningsløsning eller ved at kontakte dem på 33 30 77 00. Du kan kontakte SKAT på 72 22 18 18.
Når registrering hos SKAT og/eller Erhvervsstyrelsen er rettet, skal du selv genindberette de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT. Du kan også bede os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Bestil opgaven her:
Fejlkode 225132: Postnummer eller by skal være udfyldt
Fejlen opstår, når der er tastet adresseoplysningerne i de forkerte felter, og medarbejderen står med en udenlandsk landekode.
Indberetning til eIndkomst er derfor afvist på den nævnte medarbejder.
Løsning: Hvis du er sikker på, at oplysningerne på medarbejderen er korrekte, skal du kontakte SKAT på 72 22 18 18. Hvis de derimod er forkerte, skal du rette medarbejderens oplysninger ved at klikke på ikonet 'medarbejder'.
Herefter skal du selv genindberette de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT. Du kan også bede bestille os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Bestil opgaven her:
Fejlkode 225140: ansættelsesdatoen er senere end fratrædelsesdatoen
Den nævnte medarbejder er oprettet i DataLøn med en ansættelsesdato, der ligger senere end fratrædelsesdatoen. Indberetning til eIndkomst er derfor afvist på den nævnte medarbejder.
Løsning: Ret ansættelses- og/eller fratrædelsesdatoen under 'medarbejder' og fanen 'stamdata'.
Herefter skal du selv genindberette de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT. Du kan også bede bestille os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Bestil opgaven her:
Fejlkode 225410: Summen af år til dato for indberetningstypen er negativ
Lønindberetningen eller korrektionen har medført en negativ saldo i eIndkomst i den nævnte rubrik. SKAT accepterer ikke negative saldi, og derfor er indberetningen afvist.
Indberetning til eIndkomst er derfor helt eller delvist afvist på den nævnte medarbejder.
Løsning: Du skal selv genindberette de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT.
Det er vigtigt, at du først genindberetter og dermed nedskriver saldoen i den respektive rubrik i eIndkomst, når beløbet er højt nok, så saldoen ikke bliver negativ igen.
Kan du ikke finde årsagen til afvisningen, anbefaler vi, at du genindberetter de afviste data manuelt i eIndkomst via TastSelv hos SKAT. Du kan også bede os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Bestil opgaven her:
År til dato-summen er forkert pga. forkert løn eller korrektion i DataLøn
Hvis saldoen er negativ fordi lønnen eller korrektionen i DataLøn er forkert, er saldi i DataLøn også forkerte - de skal derfor rettes i DataLøn.
Herefter skal du selv genindberette de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT. Du kan også bede bestille os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Bestil opgaven her:
OBS! Det er vigtigt, at du først bestiller opgaven hos os efter at den negative saldo er opskrevet med et beløb (for eksempel efter lønindberetning), der er stort nok til at det kan rumme det beløb, du ønsker at nedskrive.
Fejlkode 225411: Værdien må ikke være negativ
Lønindberetningen eller korrektionen har medført en negativ saldo i en eller flere rubrikker i eIndkomst.
Indberetning til eIndkomst er derfor helt eller delvist afvist på den nævnte medarbejder.
En rubrik i eIndkomst kan sagtens være negativ uden at det fremgår på lønsedlen.
Du kan se eksempler på lønsedler, der har fejl i eIndkomst med denne fejlkode her. Her kan du også finde de mest almindelige fejl, som er årsag til, at indberetning i eIndkomst afvises med denne fejlkode.
Løsning: Kan du ikke finde årsagen til afvisningen, anbefaler vi, at du selv genindberetter de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT. Du kan også bede os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Bestil opgaven her:
Det er vigtigt, at du først genindberetter og nedskriver saldoen, når der nok at nedskrive med, så saldoen ikke bliver negativ igen.
År til dato-summen er forkert pga. forkert løn eller korrektion i DataLøn
Hvis saldoen er negativ fordi lønnen eller korrektionen i DataLøn er forkert, er saldi i DataLøn også forkerte - de skal derfor rettes i DataLøn.
Herefter skal du selv genindberette de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT. Du kan også bede os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Bestil opgaven her:
Fejlkode 225421: Skattekort er anvendt, men ansættelsesdatoen ligger senere end fratrædelsesdatoen
Medarbejderen er oprettet i DataLøn med en ansættelsesdato der ligger senere end fratrædelsesdatoen.
Indberetning til eIndkomst er derfor afvist på medarbejderen.
Løsning: Ret ansættelses- og/eller fratrædelsesdatoen i DataLøn under 'medarbejder' og fanen 'stamoplysninger'
Herefter skal du selv genindberette de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT. Du kan også bede os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Bestil opgaven her:
Fejlkode 225433: Der kan ikke indberettes rettelser til en tidligere periode i forbindelse med arbejdsudleje
E-Indkomst kan ikke godkende indberetningen, og du vil få besked om, at der ikke kan indberettes rettelser til en tidligere periode i forbindelse med arbejdsudleje.
Indberetning til eIndkomst er afvist på den nævnte medarbejder.
Løsning: Du skal kontakte SKAT på 72 22 18 18.
Fejlkode 225440: der må ikke indberettes A-skat på indkomsttype 09
Lønindberetningen er ikke tastet i overensstemmelse med medarbejderens stamoplysninger. Medarbejderen står registreret med en trækprocent, selvom medarbejderen ifølge indkomsttype 09 ikke skal betale A-skat.
Indberetning til eIndkomst er derfor afvist på den pågældende medarbejder.
Løsning: Du skal enten rette indkomsttypen eller trækprocenten i DataLøn, alt efter hvad der er forkert på medarbejderen. Det gør du under 'medarbejder' og fanen ‘skat’.
Herefter skal du selv genindberette de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT. Du kan også bede os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Bestil opgaven her:
Fejlkode 225440: Der må ikke indberettes '36 B-indkomst, hvoraf der skal indbetales AM-bidrag' på indkomsttype 09
Lønindberetningen er ikke tastet i overensstemmelse med medarbejderens stamoplysninger. Du har indberettet løn eller korrektioner i felt 27 'B-indkomst AM-bidragspligtig', selvom medarbejderen ifølge indkomsttype 09 ikke skal betale AM-bidrag.
Indberetning til eIndkomst er derfor helt eller delvist afvist på den pågældende medarbejder.
Løsning: Hvis medarbejderen står med en forkert indkomsttype, skal du rette den under medarbejderens stamoplysninger i DataLøn. Det gør du under 'medarbejder' og fanen 'skat'.
Herefter skal du selv genindberette de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT. Du kan også bede os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Bestil opgaven her:
Ønsker du selv at rette saldi i DataLøn, så de stemmer overens med eIndkomst, skal du lave korrektionen i DataLøn.
Fejlkode 225440: Der må ikke indberettes AM-bidrag på indkomsttype 09
Lønindberetningen er ikke tastet i overensstemmelse med medarbejdernes stamoplysninger. Du har indberettet løn eller korrektioner i felt 27 'B-indkomst AM-bidragspligtig', selvom medarbejderen ifølge indkomsttype 09 ikke skal betale AM-bidrag
Indberetning til eIndkomst er derfor afvist på den pågældende medarbejder.
Løsning: Hvis medarbejderen står med forkert indkomsttype, retter du stamoplysninger i DataLøn på ikonet 'Medarbejder', fanen 'SKAT'.
Herefter skal du manuelt genindberette de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT i overensstemmelse med indkomsttypen. Du kan også bede os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Bestil opgaven her:
Ønsker du at korrigere saldi i DataLøn, så disse stemmer overnes med tal i eIndkomst, skal du foretage korrektion i DataLøn. Indberetningen af korrektioner i eIndkomst vil blive afvist.
Fejlkode 225441 - virksomheden er ikke registreret for indeholdelse af A-skat for måned xx, år xx.
Din virksomhed er ikke registreret korrekt hos Erhvervsstyrelsen til at kunne indberette A-skat for dine medarbejdere. eIndkomst har derfor afvist indberetningen på dit CVR-nummer.
Løsning: Du skal kontakte Erhvervsstyrelsen for at få rettet din registrering af virksomheden.
Du kan også selv ændre oplysningerne hos Erhvervsstyrelsen via deres digitale selvbetjeningsløsning eller ved at kontakte dem på 72 20 00 30.
Når du har fået bekræftet ændringen fra Erhvervsstyrelsen, skal du selv genindberette de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT. Du kan også bede os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Bestil opgaven her:
Det er vigtigt, at du først bestiller opgaven hos os efter du har fået bekræftet ændringerne hos Erhvervsstyrelsen.
Fejlkode 225442: Virksomheden er ikke registreret til at indberette i rubrik 38 'B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag for måned xx, år xx'
Din virksomhed er ikke registreret korrekt hos Erhvervsstyrelsen til at kunne indberette A-skat for dine medarbejdere. eIndkomst har afvist hele indberetningen på dit CVR-nummer.
Løsning: Du skal kontakte Erhvervsstyrelsen for at få bragt din registrering af virksomheden i orden.
Du kan også selv ændre oplysningerne hos Erhvervsstyrelsen via deres digitale selvbetjeningsløsning eller ved at kontakte dem på 33 30 77 00.
Når du har fået bekræftet ændringen fra Erhvervsstyrelsen, skal du selv genindberette de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT. Du kan også bede os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Bestil opgaven her:
Det er vigtigt, at du først bestiller opgaven hos os efter du har fået bekræftet ændringerne hos Erhvervsstyrelsen.
Fejlkode 225443: Virksomheden er ikke registreret, så der kan ikke 0-indberettes for måned xx, år xx. *
Din virksomhed er ikke registreret korrekt hos Erhvervsstyrelsen, og du kan derfor ikke indberette nulangivelse. eIndkomst har afvist hele indberetningen på dit CVR-nummer.
Løsning: Hvis du ikke har ansatte, og derfor ikke er registreret hos Erhvervsstyrelsen til at have ansatte, kan du se bort fra fejllisten.
Hvis du har ansatte, skal du kontakte Erhvervsstyrelsen for at få bragt din registrering af virksomheden i orden.
Du kan også selv ændre oplysningerne hos Erhvervsstyrelsen via deres digitale selvbetjeningsløsning eller ved at kontakte dem på 33 30 77 00.
Når du har fået bekræftet ændringen fra Erhvervsstyrelsen, skal du selv genindberette de afviste data i eIndkomst via TastSelv hos SKAT. Du kan også bede bestille os om at gøre det for dig. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Bestil opgaven her:
Fejlkode 225446: Afvist pga. fejl i indberetning for person under samme indberetningsident.
Du får denne fejlkode, da du også har fået en anden fejlkode fra SKAT. Du skal derfor også forholde dig til den anden fejlkode, du har modtaget.
Løsning: Læs om den anden fejlkode du har modtaget.
Hvis du har modtaget fejlkode 225678 sammen med 225446, betyder det at DataLøn ved en fejl har opdelt indberetningen af lønnen til eindkomst.
Løsning: Kontakt vores kundeservice på 72 27 90 90, så vi kan hjælpe med at løse problemet.
Fejlkode 225449: Der kan ikke oprettes en ny ansættelse, da CPR-nummeret er registreret som inaktiv
Der kan ikke dannes skattekort hos SKAT, da CPR-nummeret er registreret som inaktivt. Det sker typisk ved ansættelse af udenlandske medarbejdere.
Løsning: Du skal sikre dig, at CPR-nummeret er aktivt ved at kontakte SKAT. Hvis du indberetter løn, før personnummeret er aktivt, vil fremtidige lønindberetninger blive afvist i eIndkomst.
Fejlkode 225678: Indberetningen er afvist
Hvis du har fået denne fejlkode i DataLøn, betyder det, at din løn eller korrektion er afvist i eIndkomst. Der kan være flere årsager til afvisningen, men det skyldes som regel at medarbejderen er oprettet som B- indkomstmodtager i DataLøn ved en fejl, selvom medarbejderen skulle være oprettet med Normal indkomsttype A.
Løsning Du skal rette medarbejderens indkomsttype til normal (A-indkomsttype) og genindberette lønnen manuelt til eIndkomst.
Det kan også skyldes, at din lønindberetning eller korrektion ikke er lavet i overensstemmelse med SKATs regler. Hvis du eksempelvis har indberettet løn eller korrektioner, der rammer felt 13 i eIndkomst, uden at bruge felt 01 arbejdstimer i indberetningen, vil lønnen eller korrektionen blive afvist i eIndkomst.
Bruger du skattefri godtgørelse der indberettes i felt 48 i eIndkomst, sammen med indkomst i løndel 36 ‘AM-bidragspligtig B-indkomst’, vil du også få denne fejlkode. Godtgørelse som udbetales sammen med honorar er ikke skattefri og skal i stedet registreres i felt 38 i eIndkomst.
Løsning: Hvis fejlen skyldes at du registrerer skattefri godtgørelse i det forkerte felt, skal du lave en korrektion på de manglende arbejdstimer via DataLøn og manuelt indberette den afviste løn eller korrektion via Tast Selv i eIndkomst.
Ønsker du ikke selv at indberette de afviste data i eIndkomst via Tast Selv, kan du bede os om at gøre det for dig.
Fremover skal du huske at bruge løndel 01 ‘arbejdstimer’, når du indberetter et beløb, som rammer felt 13 i eIndkomst. Hvis medarbejderen har været syg hele eller en del af perioden, skal du dog bruge løndel 72 ‘sygetimer’. Disse løndele vil blive indberettet i felt 200 i eIndkomst.
Er der tale om ukendt arbejdstid, skal du skrive 999,99 i løndel 01. Så vil der blive indberettet en krydsmarkering i felt 220 i eIndkomst, som betyder, at timerne ikke kan opgøres.
Har du brug for hjælp?
Husk, at du altid kan ringe til os eller chatte med os, hvis du har brug for hjælp. Du har også mulighed for at bestille hjælp til opgaverne. Vi fakturerer efter gældende prisliste. Du bestiller opgaven her
Anmærkningslister
Hvis du modtager en fejlliste, kan du læse mere om årsag og løsning her >>
Hvis du modtager en anmærkning er det blot en besked, du skal være opmærksom på.
Herunder finder du forklaringer på de forskellige anmærkninger.
Anmærkning: Arbejdsgiver/lønmodtager 0124.
Der benyttes e-skattekort
Denne anmærkning vedrører medarbejdernummer 0124. Det er en besked om, at DataLøn har modtaget medarbejderens elektroniske skattekort. Klik ind på medarbejderen under ‘medarbejder’ og fanen 'skat' for at se skatteoplysningerne. Tryk på ‘handlinger’ og 'vis alle skattekort', hvis du vil se alle de skatteoplysninger, vi har modtaget løbende fra SKAT.
Anmærkning: Arbejdsgiver/lønmodtager 0140.
NB! Lønmodtager fratrådt.
NB! Husk at anvise feriepenge
Denne anmærkning vedrører medarbejdernummer 0140. Det er en besked om, at du har fratrådt en medarbejder, som har ferie med løn. Du skal derfor huske at anvise medarbejderens feriepenge.
Anmærkning: Arbejdsgiver/lønmodtager 0221.
Fritvalg: Udbetaling større end saldo
Denne anmærkning vedrører medarbejdernummer 0221. Du har indsat et højere beløb i løndel 1F end der er opsparet på medarbejderens fritvalgsopsparing. Saldoen kan ikke gå i minus, og derfor udbetales der blot hele det opsparede beløb.
Fejllister
Hvis du modtager en fejl, kan du her se årsag og løsning på de mest almindelige fejllister:
Fejl: Lønmodtager, DA 02/22 - lønmodtagernummer 0256.
Elev/sundhed PBS-nr. mangler.
Ordning afvist.
Elev/sundhed beløb mangler
Denne fejl vedrører medarbejdernummer 0256. Der er registreret en fejl i elev/sundhedsforsikringen. Enten mangler der et PBS nummer eller også er det forkert. Det kan også skyldes at der mangler et beløb.
Løsning: Tjek oplysningerne på medarbejderens stamdata. Hvis du ikke har en elev/sundhedsforsikring på den pågældende medarbejder, og ikke skal have en, kan du se bort fra denne fejlliste.
Fejl: Lønmodtager, DA 02/22 - lønmodtagernummer 2826
Afløn. Form uacc., indsend ny blanket
Denne fejl vedrører medarbejdernummer 2836. Når et CVR nummer der er tilmeldt statistik bliver kopieret til et nyt CVR nummer, som ikke er tilmeldt statistik, dannes denne fejlliste.
Løsning: Du skal blot se bort fra fejllisten.
Fejl: Lønmodtager, DA 02/22 - lønmodtagernummer 0027
Spec. af time/sats uaccep. : 112-
Spec. af time/sats uaccep. : 113-
Denne fejl vedrører medarbejdernummer 0027. I løndel 12/13 ‘normaltimer 1 x sats’, som er fast fortrykt på lønindberetningen, er der indsatt 0,00. I DataLøn kan man ikke have en værdi på 0,00 i en fast fortryk løndel. Derfor får du denne fejlliste.
Løsning: Undgå at sætte værdier i løndele, der ikke skal bruges i lønnen. Lønnen er kørt korrekt, så du kan se bort fra fejllisten.
Fejl: Lønliste - lønmodtagernummer 0590
Anmodning større end saldo (felt 1L-8L)
Denne fejl vedrører medarbejdernummer 0590. Når du indsætter minus foran beløb i løndel 1L, 2Lx3L, 4Lx5L, 6L eller 8L og ikke i forvejen har brugt den med en positiv værdi, får du denne fejliste.
Løsning: Du skal blot se bort fra fejllisten. Lønnen vil køre alligevel.
Fejl: Arbejdsgiveraftale, DA 01 - arbejdsnummer
Forkert MO-kode
Det er en fejl, at du har modtaget denne fejl- og anmærkningsliste, og du skal derfor se bort fra den.
Fejl: Lønmodtager, DA 02/22 - lønmodtagernummer 0345
Reg/ktonr for lønkto uaccept (opr.)
Arbejdsgivers reg/ktonr. indsat.
Denne fejl vedrører medarbejdernummer 0345. Der er indsat et registrerings- og kontonummer, som ikke eksisterer. Derfor er virksomhedens registrerings- og kontonummer indsat på medarbejderens stamkort i stedet, og lønnen er dermed blevet på virksomhedens konto.
Løsning: Du skal manuelt overføre nettolønnen til medarbejderen - for eksempel via en bankoverførsel. Dertil skal du tjekke op på medarbejderens registrerings- og kontonummer og rette det til under stamoplysningerne.
Fejl: Lønmodtager, DA 02/22 - lønmodtagernummer 0345
Feriet.proc. uacc. (ændr.)
Der er indsat en procentsats i ferietillægget på medarbejdernummer 0345, selvom medarbejderen ikke er oprettet til at have ferie med løn. Det er kun medarbejdere, der har ferie med løn, som skal have et ferietillæg.
Løsning: Du skal slette den procentsats, der er indtastet i ferietillægget under medarbejderens stamdata.
Fejl: Korrektion, DA 03 - lønmodtagernummer 0191
Kontakt organisation, korr. ej mulig : 873
Du har benyttet felt 873 i den periode, hvor vi har lukket for brugen af feltet.
Løsning: Du skal lave korrektionen igen i en periode, hvor der ikke er lukket for korrektionsfeltet.
Fejl: Lønmodtager, DA 02/22 - lønmodtagernummer 0019
Feriep.proc. uacc. (ændr.)
Virksomheden har forsøgt at slette feriepengeprocenten på 12,5 % på medarbejder 0019. En medarbejder som optjener ferie skal have en feriepengeprocent registreret i DataLøn, og derfor kan procenten ikke slettes.
Løsning: Du skal indsætte den korrekte feriepengeprocent, som min. er på 12,5 % under medarbejderens stamdata.
Fejl: Lønmodtager, DA 02/22 - Lønmodtagernummer 0004
Oplysninger til pens.overf. slettet
Pens.bidrag forbliver på arbg. konto
Der er slettet pensionsoplysninger på medarbejder 0004.
Løsning: Kontrollér at pensionsoplysningerne er korrekte på medarbejderen. Er det korrekt at pensionsoplysningerne skal slettes, kan du se bort fra denne fejlliste.
.