Du kan integrere Dataløn til dit økonomisystem, så du nemt kan overføre dine bogføringsdata og dermed spare tid og undgå fejl. I denne vejledning kan du se, hvordan du gør.
Du kan se en video eller følge vejledningen under videoen.
I topmenuen vælges 'Opsætning' og 'Integration til andre systemer'.
På siden med integrationer bliver du præsenteret for alle de systemer, DataLøn kan integreres med. For at integrere med Dinero vælger du ’Tilmeld’ på listen ud for Dinero.
Opsætning
Du skal nu opsætte integrationen til Dinero. For at gøre det skal du oprette en API-nøgle i Dinero. Under linket ’ved at klikke her’ finder du en forklaring på, hvordan du danner din API-nøgle i Dinero.
Du kan også finde en vejledning i, hvordan du danner en API-nøgle her.
Når du har oprettet API-nøglen, går du tilbage til opsætningen af integrationen, sætter API-nøglen ind og klikker på ’Næste’.
Standardopsætning
Der er som udgangspunkt valgt Dinero standardkontoplan, men du kan nemt lave din egen. Selvom du vælger standardkontoplanen, kan du altid efterfølgende tilpasse kontoplanen til dit behov. Når du har valgt standardkontoplan, klikker du på ’Næste’.
I standardopsætning har vi sat dine konti i dit lønsystem op i forhold til konti i nedenstående standardkontoplan, dvs. vi har lavet en simpel opsætning af lønkonti.
Hvis du har andre konti i dit økonomisystem, så læs afsnittet om avanceret opsætning.
Når du har valgt ’Opsætning af kontoplan’, skal du aktivere din integration ved at markere i ’Aktivér overførsel af bogføringsposter’ og klikke ’Afslut’. Herefter vil dine bogføringsdata automatisk blive bogført direkte i Dinero. Er der difference i din bogføring, vil bilaget forblive i kassekladden.
Avanceret opsætning
Nu har du mulighed for at opsætte hver enkelt konto imellem DataLøn og Dinero. Det betyder, at hvis du har en speciel lønkonto i lønsystemet, skal du sørge for at oprette den i økonomisystemet og vælge den i integrationen, så posteringen bliver synlig i Dinero.
For at ændre kontoen i lønsystemet erstatter du blot kontonummeret ud for kategorien og klikker på et blankt område i billedet. Herefter opdateres de nedenstående felter.
Har du brug for at bogføre de forskellige beløbstyper i samme kategori, men på forskellige konti, fravælger du blot muligheden ’Brug samme værdi for alle i gruppen’ ved at trykke på knappen Herefter bliver knappen grå, og du kan ændre kontonumrene.
Bogføringsdata
Under fanen ’Lønkørsler’ kan du se tidligere bogføringsdata. Her vil du få en status over de sidste kørte overførelser.
Hvis den er grøn, er alt overført korrekt. Hvis du har slettet dit finansbilag i Dinero, kan du ganske nemt oprette det igen, ved at klikke på "opret finansbilg i Dinero på ny"
Hvis den er gul, har vi oprettet et finansbilag i Dinero, men har ikke kunne bogføre det, grunden til dette er at bilaget ikke stemmer. Du kan klikke på det blå link og herefter bliver det muligt at foretage de nødvendige rettelser så bilaget stemmer, derefter kan du bogføre det i Dinero.
Overførelseshistorik
I overførselshistorik kan du se, hvad der tidligere er blevet overført til Dinero.
Har du nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på telefon 72 27 90 90.