Du kan integrere fra Dataløn til dit økonomisystem, så du nemt kan overføre dine bogføringsdata og dermed spare tid og undgå fejl. I denne vejledning kan du se, hvordan du gør.
Opsæt din integration til Dinero
Standardopsætning af kontoplanen
Avanceret opsætning
Overførsel af bogføringsbilag til Dinero
Aktivér din integration
Bogføringsdata
Opsæt din integration til Dinero
Tryk på tandhjulet i topmenuen og vælg derefter Integration til andre systemer.
På siden med integrationer bliver du præsenteret for alle de systemer, DataLøn kan integrere med. For at integrere med Dinero skal du klikke på Tilmeld.
Opsætning
Du skal nu opsætte integrationen. Klik på forbind til Dinero.
Du skal nu logge ind med din mail samt adgangskode, og den kode du modtager på sms.
Giv adgang til at Dinero og DataLøn kan integrere.
Standardopsætning
Der er som udgangspunkt valgt Dinero standardkontoplan, men du kan nemt lave din egen. Selvom du vælger standardkontoplanen, kan du altid tilpasse kontoplanen efterfølgende til dit behov. Når du har valgt kontoplan, klikker du på Næste.
I standardopsætning har vi sat dine konti i dit lønsystem op, i forhold til konti i ovenstående standardkontoplan.
Hvis du har andre konti i dit økonomisystem, så læs afsnittet om avanceret opsætning.
Nu skal du aktivere din integration ved at markere Automatisk overførsel, og derefter klikke på Afslut. Dine bogføringsdata vil fremover automatisk blive bogført direkte i Dinero. Er der difference i din bogføring, vil bilaget forblive i kassekladden.
Avanceret opsætning
Du har mulighed for at opsætte hver enkelt konto imellem DataLøn og Dinero. Det betyder, at hvis du har en speciel lønkonto i lønsystemet, skal du sørge for at oprette den i økonomisystemet og vælge den i din integration, så posteringen bliver synlig i Dinero.
For at ændre kontoen i lønsystemet erstatter du blot kontonummeret ud for kategorien og klikker på et blankt område i billedet. Herefter opdateres de nedenstående felter.
Har du brug for at bogføre de forskellige beløbstyper i samme kategori, men på forskellige konti, fravælger du blot muligheden Brug samme Dinero konto for alle i gruppen ved at trykke på knappen . Herefter bliver knappen grå, og du kan ændre kontonumrene.
Overførsel af bogføringsbilag til Dinero
Hvis du ønsker at vi automatisk sender dine bogføringsbilag med i din integration til Dinero, kan du tilmelde det på slideren under punktet Bilag, og klikke på Næste.
Aktivér din integration
Du skal nu aktivere din integration, ved at markere med flueben i Automatisk overførsel og klikke på Afslut.
Bogføringsdata
Under fanen Lønkørsler kan du se tidligere bogføringsdata. Her vil du få en status over de sidste kørte overførsler.
Hvis den er grøn, er alt overført korrekt.
Hvis du har slettet dit finansbilag i Dinero, kan du ganske nemt oprette det igen, ved at klikke på "opret finansbilag i Dinero på ny"
Hvis den er gul, har vi oprettet et finansbilag i Dinero, men har ikke kunnet bogføre det, grunden til dette er at bilaget ikke stemmer. Du kan klikke på det blå link og herefter bliver det muligt at foretage de nødvendige rettelser så bilaget stemmer, derefter kan du bogføre det i Dinero.
Overførelseshistorik
I overførselshistorik kan du se, hvad der tidligere er blevet overført til Dinero.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 72 27 90 90.