Udviklings-/uddannelses og oplysningsfonde på DA/LO-området har til formål at sikre, at arbejdsgivere og medarbejdere (herunder tillidsrepræsentanter) løbende kan blive efteruddannet.
Fondene er oprettet via overenskomsterne, og kan være centrale fonde, der dækker større områder, (for eksempel DA/LO-området), eller mindre fonde, der dækker specifikke brancher.
Dataløn indberetter indbetalinger til DA/LO Udviklingsfonden, når du har tilmeldt dig via DataLøn.
Dette gør du under "Virksomhed" og "Øvrige oplysninger":
Husk også at tilmelde på medarbejderne, se vejledning her
Satser for DA/LO
Bidraget pr. 1. januar 2022 udgør 47 øre pr. præsteret arbejdstime. Pr. 1. januar 2022 er maks for månedslønnet medarbejder 64,63 om måneden. Satsen er fortsat uændret i 2023.
Hvis du indberetter løn uden timer i felt 01 vil dette blive oversat til 'Ukendt arbejdstid' og dette vil altid blive beregnet med fuld DA/LO bidrag på 64,63.
Kompetencefonde og samarbejds- og uddannelsesfonde
Siden 2013 er indbetalingerne til en række kompetencefonde og samarbejds- og uddannelsesfonde blevet opkrævet af Dansk Arbejdsgiverforening via Kompetencefonde.dk. Det drejer sig om overenskomster hos:
- Dansk Erhverv Arbejdsgiver
- DI (kun de to landsoverenskomster med HK)
- Danske Mediers Arbejdsgiverforening
- Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening
Hvis du indbetaler til kompetencefonde
Dataløn indberetter IKKE indbetalinger til kompetencefonde. Det betyder, at hvis du både skal indberette til DA/LO Udviklingsfonden og til Kompetencefonde.dk, skal du træffe et valg.
- Du kan vælge at indberette begge dele manuelt uden om DataLøn.
- Du kan vælge at fortsætte med at indberette indbetalinger til DA/LO Udviklingsfonden via Dataløn. Dette kræver dog, at du informerer Kompetencefonde.dk om, at der skal indberettes 0 til DA/LO.
Er du ikke omfattet af Kompetencefonde.dk kan du bruge DataLøn til at indbetale til DA/LO Udviklingsfonden som hidtil.
Du kan læse mere om DA/LO Udviklingsfonde på DA/LOs egen hjemmeside.