Her kan du læse, hvordan prisen på dit serviceabonnement beregnes.
Serviceabonnementet på DataLøn er én samlet pris for virksomheden, og det omfatter dermed alle dine medarbejdere. Størrelsen af abonnementet fastsættes ud fra antallet af registrerede medarbejdere.
En medarbejder indgår i optællingen fra og med den måned, hvor medarbejderen registreres i DataLøn. Ved udgangen af et kalenderår skifter medarbejdere, med fratrædelsesdato i det pågældende år, status fra registrerede medarbejdere til passive medarbejdere. På det tidspunkt udgår fratrådte medarbejdere af beregningen af serviceabonnementet, og de indgår således ikke i serviceabonnementet fra og med januar det følgende år.
Selvom der indsættes en fratrædelsesdato i løbet af et kalenderår, betragtes medarbejderen, som registreret i DataLøn. Det skyldes, at der indberettes feriepenge og statistik for medarbejderen, og at der kan foretages reguleringer. En medarbejder bliver også aktiv igen, selvom de står med fratrædelsesdato, hvis du laver en regulering, lønudbetaling eller feriepengeanvisning. Det betyder, at medarbejderen vil tælle med i beregningen af dit serviceabonnement året ud.
Blandt andet af hensyn til korrekt registrering af skattekortabonnement anbefaler vi, at du indsætter fratrædelsesdato på din medarbejder i forbindelse med at medarbejderen fratræder. I forhold til serviceabonnementet er det vigtigt, at du senest sammen med indberetningen af den sidste løn i indkomståret, indsætter fratrædelsesdato for de medarbejdere, som er fratrådt i løbet af året.
For medarbejdere med termin 24/25, 34/35 og 51- er det senest sammen med sidste løn til disposition i december. For medarbejdere med termin 41 er det senest sammen med sidste løn til disposition i november. Herved sikres, at du betaler det rigtige- og det billigste serviceabonnement.
Dit serviceabonnement afregnes hver måned. Der opgøres for abonnementet den sidste dag i måneden, og det trækkes på kontoen den 1. i efterfølgende måned samt bilaget for trækningen kan du se i dit e-arkiv.
Vi kan hjælpe dig med at gennemgå oplysninger på dine medarbejdere.