I DataLøn har du mulighed for at oprette virksomheden til automatisk indberetning af lønsumsstatistik til Dansk Byggeri.
Lønsumsstatistikken indeholder følgende summer for statistikperioden:
- Lønsum for alle medarbejdere
- Lønsum for den højst lønnede leder
- Antal murertimer
For at indberette lønsumsstatistik for din virksomhed, skal du tilmelde både arbejdsgiver og medarbejdere.
Klik på ’Virksomhed’ og 'ret oplysninger', og vælg fanen ’Lønstatistik’.
Først skal du vælge en statistikmodtager:
- Dansk Arbejdsgiverforening
- Danmarks Statistik
- Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere
For at få sendt lønsumsstatistik, vælger du 'modtager af lønsum' ved at klikke på 'Dansk Byggeri', som modtager af lønsum.
Det er ikke nok at tilmelde virksomheden, du skal også tilmelde de medarbejdere, som der skal indberettes lønsum for.
Du vil ikke kunne finde afsnittet om statistik på medarbejderne før virksomheden er tilmeldt, derfor skal virksomheden altid tilmeldes først.
Når virksomheden er tilmeldt indberetning til statistik, har du en ekstra kategori i bunden på hver medarbejder.
Du klikker dig ind på den ønskede medarbejder via den blå topmenu ved at vælge 'medarbejder' og derefter klikke på medarbejderens navn i oversigten af medarbejdere.
For at ud fylde oplysningerne klikker du på den blå blyant i højre hjørne.
Nu kan du udfylde oplysningerne, husk at klikke på gem til sidst.
Det er vigtigt at alle felter udfyldes med de relevante koder og eventuelle datoer.
Hvis du ikke kender DISCO-koden på dine medarbejdere, kan du klikke på knappen ’Vælg DISCO kode’ og søge efter den ved at taste stillingsbetegnelse.
- Ledere skal have en DISCO kode mellem 110000 og 139999
- Murertimer beregnes ud fra DISCO kode 711210