Kurset er til dig, der allerede arbejder i DataLøn og gerne vil minimere dit administrative arbejde. Meget arbejde kan gøres automatisk, for eksempel overførsel af data til regnskabssystemer, hvilket vi gennemgår på dette kursus.
På kurset lærer du
- at lave grupper på medarbejdere og bogføring
- at ændre tekster, så det passer til din virksomhed
- at bruge quickindberetning for hurtigere lønkørsler
- at håndtere feriedage, løn under ferie og fratrædelse
- Importere lønopsætning
- at bruge e-arkiv
Du har allerede værktøjet – og efter kurset ved du, hvordan du skal bruge det, så du sparer tid på dit løn- og bogføringsarbejde. Vi viser dig, hvordan du med andre ord får fuldt udbytte af de digitale muligheder.
Det praktiske
Vi starter med morgenmad 8.30-9.00. Kurset varer fra 9.00 til 16.00, inkl. 30-45 minutters frokost og kortere pauser efter behov. Kurset veksler mellem undervisning, diskussion og praktiske øvelser, og du får rig mulighed for at spørge ind.
Vi sørger for, at der står en PC klar til dig, og glæder os til at se dig!
Altid et kursus nær dig
Vi afholder vores populære kurser i hele landet. Så kan du altid finde et kursus tæt på dig.