Hvis en af dine medarbejdere har fri bil til rådighed, skal du beskatte medarbejderen.
Den skattepligtige værdi af fri bil afhænger af bilens pris og alder. Det har ingen betydning, hvor meget medarbejderen kører i bilen. Medarbejderen skal beskattes i de måneder af året, hvor bilen er til rådighed. Uanset hvad bilen er værd, skal skatten af fri bil altid beregnes af en værdi på mindst 160.000 kroner. På årsbasis vil skatten derfor mindst være 40.000 kroner + miljøtillæg. Læs mere på SKAT's hjemmeside.
Værdi af fri bil indberettes i løndel 40 værdi af fri bil.
Hvis medarbejderen har en egenbetaling, indberettes i løndel 41 "værdi af fri bil, egenbetaling". Egenbetalingen modregnes i bilens skattepligtige værdi før beskatning og fratrækkes før udbetaling af nettoløn. Løndelen kan kun bruges sammen med løndel 40.
Har du brugt løndel 41 værdi af fri ved en fejl, skal du lave en korrektion:
- Fratræk: felt 41 med det beløb, der er indberettet ved en fejl.
- Tillæg: felt 960 - Skat.
- Tillæg: felt 950 - AM-bidrag.
Der er ikke blevet fuldt beskattet i felt 40 ved brug af felt 41, derfor skal der tillægges skat og am-bidrag i korrektionen.
Når du har lavet korrektionen skal medarbejderen have beløbet tilbage, minus den skat og am der er tillagt. Dette kan du udbetale evt i felt 10 - Tillæg efter skat.