Du kan få DataLøn til automatisk at tælle dine arbejdstimer og indsætte dem i løndel 01.
På den måde undgår du selv at skulle lave en beregning af det samlede timetal, og du mindsker risikoen for fejl. Følg vejledningen herunder for at sætte DataLøn op til automatisk optælling af arbejdstimer.
I menuen øverst vælges 'Virksomhed' og 'ret oplysninger'.
Gå til fanen 'øvrige oplysninger' og klik på pilen ud for feltet ’automatisk optælling af arbejdstimer i løndel 01’.
DataLøn vil automatisk stå til ingen saldering, men du kan vælge, om der skal optælles arbejdstimer af alle løndele med arbejdstimer eller kun nogle enkelte.
Vær opmærksom på, at der er få løndele med arbejdstimer, som ikke indgår i den automatiske saldering. Og hvis du bruger nogle af dem, skal du manuelt tilføje dem til løndel 01.