Når du skal fratræde en medarbejder skal du indsætte en fratrædelsesdato på medarbejderens stamdata.
Vær opmærksom på at udbetale evt. rest saldo på fritvalgsopsparingen i løndel 1F. Se vejledning til 'Sådan opretter og udbetaler du en fritvalgsopsparing'. Fritvalgssaldoen nulstilles ikke før at medarbejder slettes permanent i systemet efter ca. 2 år uden aktivitet.
Hvis medarbejderen er oprettet med ferie med løn, skal du huske at indberette feriepengene i samme måned, som medarbejderen fratræder. Se vejledning 'Sådan indberetter du feriepenge til en medarbejder med ferie med løn'.
Hvis der indberettes løn efter fratrædelsesdatoen er passeret, vil Dataløn automatisk anvende bikortet. Hovedkortet frigives til en evt. ny arbejdsgiver.