Når en ny medarbejder skal lave løn i DataLøn, skal han eller hun først oprettes som bruger og tildeles de rigtige rettigheder - alt efter hvad medarbejderen skal have adgang til.
Når du skal oprette en ny bruger, starter du på forsiden af DataLøn, hvor du i topmenuen klikker på tandhjulet og herefter på Brugeradministration.
Herefter kommer du til oversigten over de brugere, der er oprettet på din aftale i DataLøn.
For at oprette en ny bruger trykker du på knappen ’Opret bruger’.
Når du har indtastet brugerens oplysninger, trykker du på ’Gem’.
Mobilnummeret skal bruges til modtagelse af sms til to-faktor godkendelse, når brugeren logger ind. Der kan tastes mobilnumre fra alle lande, undtagen fra lande der ikke tillader push-beskeder.
Vær opmærksom på, at brugernavnet ikke kan ændres, når brugeren er oprettet.
Systemet sender automatisk en e-mail til den indtastede e-mail-adresse, hvor den nye bruger bliver bedt om at oprette en adgangskode til DataLøn.
Når brugeren er gemt, bliver du bedt om at give rettigheder til brugeren.
Administration af rettigheder
En brugers rettigheder bestemmer, hvad brugeren kan foretage sig i DataLøn og e-arkivet.
Har i flere virksomheder, skal du vælge i oversigten hvilken virksomhed brugeren skal have adgang til.
Klik på de 3 prikker i højre side, og derefter på ret
For at give brugeren rettigheder til DataLøn, sætter du markering i felterne ud for rettighederne.
Skal brugeren have alle rettigheder, klikker du på ’Marker alle’.
Du afslutter ved at trykke ’Gem’.
- Administrere brugere
Brugeradministratoren kan redigere i sine egne og andres rettigheder og oplysning. Denne type rettighed påvirke kun brugeradministrationen og har ikke indflydelse på, hvad brugeren kan foretage sig i DataLøn. - Administrere DataLøn
Administratoren kan gøre alt i DataLøn uden begrænsninger. Brugeren kan indberette løn, som automatisk bliver godkendt ved indberetningen. Administratoren har samtidigt adgang til alle bilag i e-arkivet. Vær opmærksom på, at der skal være minimum én administratror på din aftale. - Godkende løn
Godkenderen kan godkende lønindberetninger, som er lavet af andre brugere, der ikke selv kan godkende. Denne opsætning betyder, at der skal være to personer inde over lønindberetningen. - Indberette løn
Indberetteren kan oprette medarbejdere og foretage lønindberetninger. Lønindberetningerne skal dog altid godkendes af enten DataLøn administrator eller Dataløn godkender inden for normal afleveringsfrist. - Se bilag i E-arkiv
Denne brugertype har kun adgang til e-arkivet. Brugeren har ikke adgang til de andre funktioner i DataLøn, medmindre rettigheden er kombineret med nogle af de andre rettigheder. Har brugeren kun markering ud for enkelte lønterminer, vil denne bruger kun have adgang til disse bilag i e-arkivet.
Ændring af oplysninger eller rettigheder
For at ændre på en brugers oplysninger eller rettigheder trykker du på ’Ret’ ud for den bruger, du vil rette på. Herefter kan du opdatere brugerens fornavn, efternavn, e-mail eller mobilnummer.
Vær opmærksom på, at brugernavnet ikke kan ændres, når en bruger er oprettet.
Slet en bruger
For at slette en bruger trykker du på ’Slet’ under de 3 prikker. Herefter sletter systemet brugeren.
Vær opmærksom på, at en slettet bruger ikke kan gendannes efter sletning.
Har du nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på 72 27 90 90.