Med denne funktion kan du let administrere dine brugere til DataLøn. Det sparer tid for dig, som har mange brugere, der har adgang til Dataløn og e-arkiv.
Her kan du tilføje eller rette, en eller flere brugere, på én gang.
For at kunne masseoprette/administrere eller rette brugere skal du gå i brugeradministrationen på din DataLøn aftale.
Når du er i brugeradministrationen skal du vælge funktionen 'Importer'
Du kan også få et overblik over de forskellige brugere, hvilke brugere der har adgang til hvilke aftaler, samt hvilke rettigheder de hver især har.
Først vælger du hvilken funktion du ønsker:
- Oprette nye brugere
- Administrere rettigheder
- Rette eksisterende brugere
Dernæst vælger du en skabelon enten som Excel fil eller en csv fil.
I filen udfyldes de ønskede oplysninger og rettelser. Gem skabelonen på din PC.
Til slut skal skabelonen uploades enten ved at trække filen ind eller ved at benytte "Vælg fil".
Se herunder et udklip af en fil. I filen fremgår hvilke rettigheder brugerne har:
- j=ja
- n=nej
Ønsker du, at en bruger skal have rettighed til noget, de ikke har i forvejen skal "n" rettes til "j" og omvendt.
Gem filen på din pc og upload med de nye værdier og tryk derefter på ” Gennemfør import”.
Hvis skabelonen er fejlbehæftet modtager du en fejlbesked:
Når du har rettet filen, uploades den på ny, og du vil få denne besked:
Tryk på knappen ”Gennemfør import”
Alle brugere er nu opdateret med de nye oplysninger.