AFSNIT III:
§22 Timelønnede
Stk. 1: Som timelønnede anses tandplejere med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 8 timer eller derunder. Som timelønnede anses ligeledes tandplejere, som er ansat i en midlertidig stilling, som ikke vil vedvare ud over en måned.
§23 Beregning af løn
Stk. 1: Timelønnen (minimallønnen) beregnes som 1/160,33 af satsen i § 11. Der kan gives personlige tillæg.
§24 Søgnehelligdage
Stk. 1: Hvis tandplejeren er beskæftiget i mindst 6 arbejdsdage umiddelbart før en søgnehelligdag, betales der sædvanlig timeløn for det antal timer, tandplejeren skulle have været beskæftiget den pågældende dag.
§25 Ferie
Stk. 1: Ferieloven er gældende. Der betales feriegodtgørelse med 12,5 % af den optjente løn.
Stk. 2: Feriegodtgørelsen indbetales kvartalsvis til Feriekonto.
§26 Sygdom
Stk. 1: Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udgør mere end 8 timer, betales der løn under sygdom, jf. funktionærlovens § 5.
Stk. 2: Ved ansættelse 8 timer eller derunder ugentlig er tandplejeren alene berettiget til sygedagpenge efter dagpengelovens regler.
§27 Graviditet, barsel og adoption
Stk. 1: Timelønnede tandplejere aflønnes ikke under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption.
Stk. 2: Med hensyn til barselsorlov og barselsdagpenge henvises der til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).
§28 Opsigelse, afsked og bortvisning
Der fastsættes følgende opsigelsesvarsler:
Stk. 1: De første 3 måneder er prøvetid med et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage til fratræden en hvilken som helst dag i måneden.
Stk. 2: Uden for prøvetiden kan ansættelsesforholdet opsiges af begge parter med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
Stk. 3: Efter 1 års ansættelse anvendes opsigelsesvarslerne i funktionærlovens § 2.
Bestemmelserne i funktionærlovens § 2 b og §§ 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.
§29 Øvrige ansættelsesbestemmelser
Stk. 1: For timelønnede tandplejere finder følgende bestemmelser tilsvarende anvendelse:
- Ansættelsesbrev: §3
- Arbejdstid: §4
- Deltid: §7
- Overarbejde: §8 og §9
- Feriefridage: §13, stk. 9
- Barns sygdom m.m.: §15
- Beklædning: §17
- Tilsyn og tavshedspligt: §18
- Behandling af tvister: §20 og §21
- Pension: §30 - §32
- Efteruddannelse: §33