Her kan du læse om, hvilken løndel du skal bruge til at indberette fri medie/radiolicens.
Har din medarbejder fri medie/radiolicens til rådighed, skal du beskatte medarbejderen.
Du kan indberette værdien af personalegodet via løndel 4H i din lønindberetning. Beløbet behandles som B-indkomst og indberettes i felt 53 'Værdi af fri medie/radiolicens' hos SKAT. I lønindberetningen indberetter du den værdi, som medarbejderen skal beskattes af for den periode, du laver løn for. Er din medarbejder månedslønnet skriver du normalt 1/12 af den årlige udgift.