Når virksomheden tilmeldes lønstatistik, er det vigtigt, at I også tilmelder de aktuelle medarbejdere. Lønoplysningerne opsamles og indberettes nemlig kun til statistikmodtageren, hvis begge parter er tilmeldt.
Du kan tilmelde medarbejderne til lønstatistik via stamoplysninger og ved at vælge punktet statistik.
Her skal du udfylde felterne for aflønningsform, ansættelsesvilkår og jobstatus, samt fra hvilken dato vilkårene var gældende for medarbejderen. Alle disse oplysninger bliver indberettet til statistik modtageren.
DISCO-kode
DISCO-koden beskriver medarbejderens arbejdsfunktion. Ved 'DISCO-kode' skriver du enten den 6-cifrede kode for medarbejderens arbejdsfunktion eller søger efter betegnelsen i feltet og sætter en dato.
Hvis du har fastlønnede medarbejdere, skal du også udfylde de sidste felter om ferie og arbejdstimer, når du er færdig med udfyldelsen skal du huske at gemme.
Oplysninger i lønstatistikken
Stamoplysningerne vedrørende lønstatistik omfatter også følgende oplysninger:
- Medarbejderens ferietillægsprocent (kun for medarbejdere, der har ferie med løn)
- Medarbejderens ansættelsesdato
- Medarbejderens CPR-nummer
- Danmarks Statistiks arbejdsstedskode (P-nummer)
Ved indberetning af lønstatistik bruges desuden følgende oplysninger:
- Aflønningsperiode (månedsløn eller 14-dagesløn)
- Virksomhedens SE-nummer/CVR-nummer
- Medarbejdernummer i DataLøn
Du kan læse mere om indberetning af lønstatistik og finde vejledninger hos Danmarks Statistik.
Aflønningsform
Ved ’Aflønningsform’ vælger du 1 eller 2, hvis lønnen bliver beregnet ud fra den tid, medarbejderen har arbejdet. Vælg 3, 4 eller 5, hvis medarbejderen får en fast løn.
I særlige tilfælde kan du vælge en af følgende:
- 81, hvis medarbejderen ikke får fast løn, og tidsfaktorer ikke indgår i lønberegningen. Det kan for eksempel være taxachauffører og tjenere, der er rent provisionslønnede, eller bladbude, der aflønnes efter (skiftende) ruter og antal uddelte blade.
- 82, hvis medarbejderen får beregnet løn efter andre tidsfaktorer end de præsterede timer. Det kan for eksempel være døgnaflønnede eksportchauffører, hvor lønnen suppleres med en sats for hver kørt kilometer.
- 83, hvis medarbejderen i det pågældende ansættelsesforhold modtager supplerende løn fra andre instanser (offentlige).
- 84, hvis medarbejderen er hjemmearbejdende, og arbejdstiden ikke er fastlagt.
- 91 til indehavere, bestyrelsesmedlemmer og andre, der ikke er medarbejdere.
- 92 til medarbejdere, der beskattes efter særlige regler.
NB! Hvis du bruger 81, 82 eller 84, skal du også skrive et skøn over den gennemsnitlige reelle arbejdstid i feltet 'Antal normaltimer pr. uge'.
Ansættelsesvilkår og startdato
I feltet 'ansættelsesvilkår' vælger du
- 1, hvis medarbejderen er dækket af funktionærloven
- 2, hvis medarbejderen ikke er dækket af funktionærloven, men har vilkår som funktionær
- 3, hvis medarbejderen ikke er omfattet af 1 eller 2.
I feltet 'startdato' skriver du den dato, ansættelsesvilkårene gælder fra.
DISCO-kode (arbejdsfunktion) og startdato
DISCO-koden beskriver medarbejderens arbejdsfunktion.
- Ved 'DISCO-kode' skriver du enten den 6-cifrede kode for medarbejderens arbejdsfunktion eller søger efter en kode via knappen ’Vælg DISCO-kode’.
- I feltet 'startdato' skriver du den dato, den valgte arbejdsfunktion gælder fra.
Du kan læse mere om DISCO-koderne, arbejdsfunktioner og stillingsbetegnelser hos Dansk Arbejdsgiverforening under 'Vejledning og blanketter' Eller hos Danmarks Statistik. Under 'Søg på stillingsbetegnelser' kan du få hjælp til at finde medarbejderens arbejdsfunktion.
Jobstatus og startdato
Ved 'Jobstatus' vælger du den betegnelse som passer på den medarbejder du er ved at tilmelde, der er følgende muligheder
- Elever eller lærling
- Ledere og mellemleder.
Medarbejdere med en arbejdsfunktion (DISCO-kode) fra hovedgruppe 1 (ledere) skal altid have jobstatuskode 3. Medarbejdere med en arbejdsfunktion fra hovedgruppe 2-9, hvor personaleledelse udgør en væsentlig del af jobbet, regnes som mellemledere - Medarbejderen med et særligt ansvar
- Øvrige medarbejdere
I feltet 'startdato' skriver du den dato, den valgte jobstatus gælder fra.
Feriedage pr. år (kun for fastlønnede)
Ved 'Antal feriedage pr. år (kun for fastlønnede)' skriver du det antal feriedage, som medarbejderen optjener ret til på årsbasis, beregnet efter en 5-dagesuge. Det vil typisk være 25 årlige feriedage (eksklusive lørdag) i henhold til Ferieloven.
Antal normaltimer pr uge (kun for fastlønnede) og DA-foreningskode
Ved 'Antal normaltimer pr. uge (kun for fastlønnede)' skriver du et antal timer, hvis medarbejderens aflønningsform er 03, 04, 05, 81, 82 eller 84.
Hvis arbejdstiden varierer, skriver du det gennemsnitlige normale timeantal pr. uge.
Hvis medarbejderen ikke har en aftalt arbejdstid, skriver du et skøn over den normale ugentlige arbejdstid.
Feltet ’DA-foreningskode' udfyldes kun, hvis virksomheden er registreret som medlem af flere arbejdsgiverforeninger.
Du kan få koden hos Dansk Arbejdsgiverforening eller finde den på http://indberetning.da.dk (DA-foreningskoden).
Virksomheden eller medarbejderne afmeldes i DataLøn
Hvis virksomheden afmeldes i DataLøn, eller en medarbejder fratræder midt i en statistikperiode, stopper opsamling af lønoplysninger. Den lønstatistik, der er opsamlet, vil blive indberettet.