I denne vejledning kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når en medarbejder fratræder.
Når en medarbejder fratræder, skal du indsætte en fratrædelsesdato på medarbejderens stamdata. Det gør du inde i menuen under ‘Medarbejder’. Her markerer du medarbejderen, klikker på de 3 prikker i højre side og fratræder medarbejderen.
Herefter vælger du hvilken dato din medarbejder fratræder, og afslutter ved at klikke på ‘Fratræd’.
Du skal senest indsætte fratrædelsesdatoen samtidig med, at du laver den sidste løn til medarbejderen.
Hvorfor skal jeg fratræde medarbejderne i DataLøn?
Når du fratræder medarbejderen i DataLøn, sikrer du, at antallet af feriedage bliver korrekt. Det er nemlig fratrædelsesdatoen der afgør, hvornår DataLøn stopper indberetningen af feriedage til medarbejderen.
Desuden bliver dit abonnement beregnet ud fra det antal medarbejdere, du har registreret i DataLøn. Hvis ikke du fratræder dine medarbejdere, vil DataLøn fortsætte med at anmode om elektroniske skattekortoplysninger, og det kan resultere i en bøde fra SKAT. Du risikerer også at betale mere for dit DataLøn abonnement end nødvendigt.
Indberetning af feriepenge ved fratrædelse
Hvis medarbejderen har feriegodtgørelse til feriekonto eller anden feriekasse, skal du ikke gøre noget i forhold til feriepenge.
Hvis medarbejderen har ferie med løn, skal du huske at anvise feriepenge til medarbejderen. Det hjælper vi dig med at huske på med denne besked:
Hvis medarbejderen har ferie med løn, skal du indberette feriepengene i den måned, hvor medarbejderen fratræder. Det gør du ved at klikke på ‘Anvis feriepenge’ i beskeden eller under afsnittet 'Feriepenge'.
Hvis du skal indberette feriepenge for en medarbejder, der får ferie med løn, kan du med fordel læse denne vejledning: 'Sådan indberetter du feriepenge til en funktionær'.
Skal vi anvise feriepengene for dig?
Hvis du ønsker, at vi skal anvise feriepengene for dig, kan du bestille hjælp til opgaven her. Vi fakturerer efter gældende prisliste.
Har du styr på reglerne om fratrædelse eller opsigelse?
Der kan opstå mange juridiske problemstillinger i et ansættelsesforhold, og det kan være svært at holde styr på de løbende ændringer i lovgivningen.
Vores jurister kan hjælpe dig med at holde styr på reglerne, og rådgiver blandt andet inden for ansættelse, barsel, dagpenge, opsigelse, ferie og sygdom.
Har du brug for juridisk rådgivning, kan du ringe til vores jurister på 72 27 90 16, eller oprette en sag her.