Vilkår for brug af vores chat
Når du bruger vores chat, møder du først Dixi, vores AI-baserede chatbot. Dixi er trænet på vores eget materiale og vejledninger og svarer ud fra teksten heri. Det betyder bl.a. at Dixi ikke har kendskab til indholdet af overenskomster mv. og derfor ikke kan tage højde for regler heri, som kan være afgørende for besvarelsen af dine spørgsmål. Selvom Dixi kan meget, er hun ikke fejlfri. Du har som bruger altid selv ansvaret for beslutninger baseret på Dixis svar.
Vær opmærksom på, at nogle svar ikke er lige så detaljerede, som hvis du talte med en af vores konsulenter. Særligt ved spørgsmål af juridisk karakter, kan der være flere nuancer, undtagelser eller detaljer, som Dixi ikke kan kortlægge ud fra dit spørgsmål.
Hvis du er i tvivl om noget, kan du overdrage chatten til en lønkonsulent.
Behandling af personoplysninger i chatten
Her kan du læse om, hvordan vi indsamler, bruger og opbevarer dine data, når du benytter vores chat, samt interagere med vores AI-agent, Dixi.
Vi indsamler følgende personoplysninger: dit navn, virksomhedsnummer, e-mail, IP-adresse samt logoplysninger som tidsstempler, sessioner og start af chat.
Derudover gemmer vi chatsamtalerne. Vi gennemgår løbende samtalerne med Dixi for at sikre, at hun giver tilfredsstillende og fair svar. Vi opdaterer også både Dixi og vores vejledninger efter behov.
Vi foretager stikprøver på chats og kan i visse tilfælde kontakte dig, hvis dit spørgsmål vedrører opsigelse af dit DataLøn-abonnement.
Formålet med behandlingen er at yde support og dokumentere vores rådgivning samt at træne Dixi (uden maskinlæring), opdatere artikler og forbedre systemet. Behandlingen af dine data sker på baggrund af vores legitime interesse i at kunne tilbyde support og forbedre Dixi’s svar.
Bemærk, at du ikke må indtaste personoplysninger i chatten.
Dine personoplysninger behandles af vores databehandlere, herunder Puzzle, CRM-systemer, Microsoft Azure og Pinecone. Vi overfører ikke personoplysninger til lande uden for EU/EEA.
Dine data opbevares så længe kundeforholdet varer.
For mere information om dine rettigheder, kan du se vores privatlivspolitik på hjemmesiden her. Har du spørgsmål, kan du kontakte os via compliance.datalonprolon@visma.com.