I DataLøn er det nemt at tilbageføre en helt løn. I denne vejledning kan du læse om, hvordan du gør, og hvad du skal være opmærksom på.
Du kan læse om:
- Tilbagefør løn
- Sådan gør du
- Fratrædelsesgodtgørelse eller Jubilæumsgratiale
- Optjente, ekstra eller overførte feriedage
- Indberetning til eIndkomst
- Skal vi gøre det for dig?
Tilbagefør løn
Tilbageførsel af en hel løn, er en funktionalitet som gør det nemmere at korrigere en eller flere lønninger retur, med ganske få klik, uden at man skal kende alle korrektionsfelter.
-bemærk, at denne funktion kun bør benyttes, hvis lønnen slet ikke skulle have været lavet-
Hvis du tilbagefører en løn via funktionen og så efterfølgende alligevel taster en ny løn på den samme medarbejder, for samme periode, så skal du være opmærksom på følgende:
- Der vil der på den 'nye' løn for perioden ikke blive taget højde for, at ATP og fradrag er tilbageført.
- Den nye løn bliver derfor forkert, fordi der ikke vil blive beregnet ATP og benyttet skattefradrag.
Hvis lønnen for perioden skal være der, men du eksempelvis blot har en rettelse, så anbefaler vi at du laver rettelsen som en manuel korrektion i stedet for.
Sådan gør du
For at tilbageføre en løn vælges punktet Løn i menuen øverst og derefter 'Korrektion'.
Klik på 'Tilbagefør løn'.
Vælg den periode du ønsker at tilbageføre og klik på fortsæt.
Vær opmærksom på, at du først kan se lønen i nedenstående billede når den er kommet til disposition.
Marker den eller de medarbejdere, hvor lønnen skal tilbageføres og klik på 'Tilbagefør løn'.
Har du tilbageført en løn via funktionen ‘tilbagefør løn’ og efterfølgende taster en ny løn på den samme medarbejder for samme periode, vil der på den nye løn ikke blive taget højde for, at ATP og fradrag er tilbageført.
Den nye løn bliver altså forkert fordi der ikke vil blive beregnet ATP eller benyttet skattefradrag.
Så hvis lønnen for perioden skal være der men blot skal rettes skal der i stedet laves en manuel korrektion.
Fratrædelsesgodtgørelse eller Jubilæumsgratiale
Hvis du har indberettet almindelig løn og særlig udbetaling med samme dispositionsdato, vil det være begge lønninger, der tilbageføres, når du bruger funktionen ’Tilbagefør løn’. Hvis dette ikke er hensigten, vil vi anbefale, at du i stedet laver en manuel korrektion for den del af lønnen, som skal tilbageføres.
Optjente, ekstra eller overførte feriedage
Hvis der er registreret feriedage i felt 47 på den løn som tilbageføres, vil du få vist nedenståenden kasse
Eksempel, dagene vil blive vist som registreret i lønnen
Her er der mulighed for at omplacerer dagene når de tilbageføres
Man kan ikke slette eller omskrive antallet af dagene, hvis man forsøger vil man få nedenstående fejl
Ønsker man ikke at rette på placeringen af dagene lader man blot rettelsen gå igennem uden at flytte rundt på dem.
Indberetning til eIndkomst
Vi sørger for at indberetningen sker til eIndkomst i perioden for indeværende måned, samt, at der modregnes i ATP, AM-bidrag og A-skat ved indeværende måneds afregninger.
Du skal selv sørge for at få eventuel nettoløn, feriepenge og pension retur. Beløbene vil fremgå af dit Bogføringsbilag/løndele, som også vil ligge i dit e-arkiv dagen efter.
Skal vi gøre det for dig?
Vi ved godt, at der er mange, der ikke ønsker at lave korrektioner selv. Derfor har vi en supportafdeling, der gerne gør det for dig. Du kan bestille opgaven her: