Ydelsen faktureres som konsulentbistand uanset abonnementstype. Prisen fastsættes efter antallet af medarbejdere, der skal med over på den nye aftale.
Prisen for 1 konsulentydelse er kr. 1.280 (Pris pr. kvarter kr. 320,00).
1 - 4 medarbejdere | 1,25 konsulentbistand | kr. 1.600,00 |
5 - 10 medarbejdere | 1,75 konsulentbistand | kr. 2.240,00 |
11 - 20 medarbejdere | 2,25 konsulentbistand | kr. 2.880,00 |
21 - 35 medarbejdere | 3,00 konsulentbistand | kr. 3.840,00 |
36 - 50 medarbejdere | 3,75 konsulentbistand | kr. 4.800,00 |
over 50 medarbejdere | Tilbud gives |
Ydelsen leveres indenfor 5 arbejdsdage fra bestillingstidspunktet. Vi fakturerer dig på din nye aftale. Du kan læse mere om hvad ydelsen indeholder i vejledningen 'Sådan skifter du CVR- eller SE.nummer.'.
USB-nøgle med alle bilag fra den tidligere aftale
USB-nøglen leveres 1 måned efter aftalen er lukket. Vi sender USB-nøglen til adressen registreret på din nye aftale.
Vi fakturerer dig for 1 konsulentbistand på din nye aftale. Se gældende prisliste.
Flyt af Fritvalgsopsparing og SH-opsparing
Der skal laves 2 korrektioner pr. medarbejder. Vi beregner 15 minutter pr. medarbejder. Derudover faktureres 0,5 konsulentbistand for kontrol og afstemning. Se gældende prisliste.
Ydelsen leveres indenfor 12 arbejdsdage fra bestillingstidspunktet. Vi fakturerer dig på din nye aftale.
Flyt af feriepengeopsparing og ferietillægsopsparing på medarbejdere med feriekode 1
Der skal laves 2 korrektioner pr. medarbejder. Vi beregner 15 minutter pr. medarbejder. Derudover faktureres 0,5 konsulentbistand for kontrol og afstemning. Se gældende prisliste.
Ydelsen leveres indenfor 12 arbejdsdage fra bestillingstidspunktet. Vi fakturerer dig på din nye aftale.
Flyt af saldi
Du skal kun flytte saldi i eIndkomst, hvis der er kørt løn på det gamle CVR-nummer, som burde have været registreret på det nye CVR-nummer
Vi anbefaler, at du får en godkendelse fra SKAT på, at du gerne må flytte saldi fra det ene cvr.nr til det andet. Hvis SKAT afviser indberetningerne betyder det, at det hele skal flyttes tilbage igen og så bliver du faktureret en gang til. Undersøg derfor først om det er nødvendigt at flytte saldi inden du bestiller opgaven hos os.
Når vi flytter saldi, fratrækker vi al indberetning fra en given dato på det gamle CVR-/SE-nummer og tillægger på det nye CVR-/SE-nummer. SKAT får én samlet indberetning pr. medarbejder. Vi korrigerer med månedsangivelse 00, så der ikke bliver modregnet/afregnet A-skat og AM-bidrag. Bemærk, at vi ikke kan forhindre fremtidige afregninger af eventuelt DA/LO, DAB barselsbidrag og ATP, samt Samlet Betaling.
I forbindelse med flyt af saldi, skal du selv kontakte nedenstående myndigheder, for at få omposteret afregnede beløb fra det ene CVR-nummer til det andet. Dette skal først ske efter, du har modtaget korrektionsafregninger:
- SKAT vedr. AM-bidrag og A-skat
- ATP-huset vedr. flyt af tidligere, samt evt. fremtidige afregninger
- Feriekonto
- Pensionsselskab
- Barselsfond, hvis andet end Barsel.dk
- Statistik
Vi tilbyder kun flyt af saldi for indeværende år.
Ved flyt af saldi beregner vi 320,00 kr. pr. lønseddel, + 0,5 konsulentbistand for kontrol og afstemning. Se prisen for konsulentydelser ovenfor.
Der faktureres yderligere 0,5 konsulentbistand, hvis der skal slettes leverancer direkte i SKATs eIndkomst, pga. at det gamle CVR-nummer er lukket ned. Se prisen for konsulentydelse ovenfor.
Ydelsen leveres indenfor 12 arbejdsdage fra bestillingstidspunktet. Dog kan vi tidligst flytte saldi, når din nye aftale er endeligt godkendt. Vi fakturerer dig på din nye aftale.
Se vejledning for skift af CVR/SE-nummer.
Har du nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på telefon 72 27 90 90.