Overførselsservice er en løsning, som udbydes af Mastercard i samarbejde med pengeinstitutterne. Løsningen bruges til overførsel af løn, ATP, A-skat, pension og andre ind- og udbetalinger i forbindelse med en lønkørsel. Aftalen om overførselsservice kaldes også for en OS-aftale.
Du skal have en godkendt aftale om overførselsservice med DataLøn for at vi kan hjælpe dig med pengeoverførsler. Aftalen giver DataLøn tilladelse til at trække penge fra din erhvervskonto.
Træk på din konto sker efter kl. 12 dagen før overførselsdatoen for løn, A-skat, ATP, pension og så videre. Betalingen er delt op, så der er en betaling for hver betalingsmodtager og ikke kun ét beløb.
DataLøn har desværre ikke indflydelse på den tekst som står på kontoudtoget fra dit pengeinstitut, vær også opmærksom på, at teksten kan variere fra pengeinstitut til pengeinstitut.
Ændring af CVR-/SE-nummer eller registrerings-/kontonummer
Hvis du skifter CVR-/SE nummer eller registrerings- og kontonummer, skal du være opmærksom på, at vi først kan hjælpe dig med pengeoverførsler fra den nye konto, når du har en ny, godkendt aftale om overførselsservice.
Sådan gør du
Du skal udfylde en ansøgning om overførselsservice hos Mastercard Payment service her >>.
Vær opmærksom på, at du skal have en medarbejdersignatur før du kan oprette en OS-aftale.
Du kan oprette en medarbejdersignatur hos NemID her>>.
Når du vælger dataleverandør på OS-aftalen, skal du vælge DataLøn, cvr.nr. 12396066.