I denne vejledning kan læse om hvordan du kan integrere Dataløn til bogføringssystemet Billy, så du automatisk får bogført din løn.
Har du spørgsmål til opsætningen i Billy, kan du ringe til Billy på 60 24 60 24.
I topmenuen øverst klikker du på tandhjulet og derefter Integration til andre systemer
Find integrationen i oversigten og klik på Tilmeld
Opsætning
Først skal du hente en adgangsnøgle i Billy. Det gør du ved at logge ind i Billy og vælge ’Indstillinger’, ’Adgangsnøgler’ og ’Opret adgangsnøgle’.
Skriv ’Dataløn’ under navn og klik ’Opret’.
Gem din API-nøgle og gå tilbage til Dataløn.
I opsætningen indsætter du din API-nøgle. Herefter skal du vælge mellem ’Standard opsætning’ eller ’Avanceret opsætning’ og klikke på ’Gem’.
Vælger du standardopsætningen, får du er en kontoplan, hvor kontoplanen er indstillet automatisk. Vælger du ’Avanceret opsætning’, kan du lave din egen kontoplan. Selvom du vælger standardkontoplanen, kan du altid efterfølgende tilpasse kontoplanen til dine behov i ’Avanceret opsætning’. Du kan læse mere om forskellen på de 2 opsætninger nedenfor.
Når du har klikket’ Gem’, er integrationen sat op, og dine bogføringsposter vil automatisk blive overført til Billy.
Standard opsætning
I standardopsætning har vi ’mappet’ dine konti i Dataløn op imod kontiene i Billy’s standardkontoplan, dvs. vi har lavet en simpel opsætning af lønkontiene.
De standardlønkonti, der bliver brugt, er:
- 1410 AM-indkomst
- 1420 ATP-bidrag
- 1430 Personalegoder
- 1440 Personalepleje
- 1450 Pension
- 1460 Fradrag
- 1470 Sociale omkostninger
- 1480 Tillæg
- 1485 B-honorar
- 1490 Feriepenge
- 1850 Kørselsgodtgørelse
- 5710 Blank
- 7330 Skyldig A-skat
- 7340 Skyldig AM-bidrag
- 7350 Skyldig ATP
- 7370 Skyldig pension
Hvis du har ændret i kontonumrene i Billy eller har en speciel kontoplan, så læs afsnittet om avanceret opsætning.
Avanceret opsætning
I avanceret opsætning har du mulighed for at ’mappe’ hver enkelt konto imellem Dataløn og Billy. Det betyder, at hvis du har en speciel lønkonto i Dataløn, skal du sørge for at oprette den i Billy og ’mappe’ den til integrationen, så posteringen bliver synlig i det bogførte i Billy.
Fejlmedelelser
Du kan få to forskellige fejlmeddelelser, som enten vises i en rød eller gul farve.
Den gule fejlmeddelelse betyder, at der er sket en ’Fejlopsætning’, hvilket vil sige, at du mangler at opsætte én eller flere konti. Fejlmeddelelsen vil fortælle dig, hvilke konti det drejer sig om.
Den røde fejlmeddelelse er enten en fejl i de data, der bliver overført fra Dataløn, eller en systemfejl.
Ved begge fejltyper skal du kontakte Billy.
Har du nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på telefon 72 27 90 90.