Ferieloven indeholder et grundlæggende princip om, at en medarbejder skal holde sin optjente ferie. Hvis ferien ikke holdes, har medarbejderen som udgangspunkt ikke krav på at få udbetalt sine feriepenge.
Som arbejdsgiver kan du indgå aftale med dine medarbejdere om, at de overfører eller får udbetalt de ubrugte feriedage, som de ikke har nået at holde.
Sidste frist for at lave en aftale om overførsel eller udbetaling af ikke-afholdt ferie, er den 31. december. Du skal dog være opmærksom på, at:
- aftalen skal være skriftlig.
- som udgangspunkt er det kun den 5. ferieuge, der kan overføres. Overførsel af de første 20 feriedage kan kun ske, hvis der har været en lovlig feriehindring og din virksomhed har en overenskomst, som giver mulighed for at overføre ferien.
- Der kan være en anden frist, hvis din virksomhed er overenskomstdækket. I så fald vil fristen stå i overenskomsten eller de tilhørende bilag.
På www.loenguiden.dk kan du læse mere om reglerne vedrørende ikke-afholdte feriedage.
Overførsel og udbetaling af ferie ved ferieårets afslutning
Overførsel af ferie
Laver du en aftale om overførsel af ferie med en medarbejder, som er berettiget til feriegodtgørelse, skal du huske at give besked til FerieKonto eller en anden relevant feriekortordning. Du giver besked til FerieKonto via selvbetjeningen på virk.dk
Er aftalen ikke indgået senest den 31. december og/ eller beskeden ikke meddelt til FerieKonto inden denne dato, mister din medarbejder retten til at overføre den 5. ferieuge.
Udbetaling af ferie Hvis medarbejderen i stedet ønsker at få udbetalt værdien af ikke-afholdte feriedage, skal din medarbejder
Hvor blanketten skal sendes til afhænger af, hvilken ferieordning medarbejderen har og om medarbejderen har modtaget offentlige ydelser i ferieåret.
Overførte feriedage ved feriehindring
Hvis der ved ferieafholdelsesperiodens afslutning overføres feriedage på baggrund af feriehindring, skal du være opmærksom på, at disse altid skal afholdes først.
Rækkefølgen for afholdelse af ferie er:
- Ferie overført grundet feriehindring
- ‘Almindelig’ overført ferie (dvs. efter aftale)
- Ny optjent ferie for indeværende år
Som arbejdsgiver har du pligt til at sørge for, at medarbejderen afholder minimum 4 ugers ferie om året. Du skal være opmærksom på, at ferie overført grundet feriehindring ikke indgår i de 4 uger. Har medarbejderen overført ferie på grund af feriehindring, skal både denne overførte ferie og 4 ugers ny optjent ferie afholdes.
Ferie ud over 4 uger som efter aftale er overført fra tidligere år indgår dog i de 4 ugers ferie, der skal afholdes.
Har du spørgsmål? Ring til os på 72 27 90 90.