Her kan du læse, hvordan feriepenge bliver beskattet, indberettet og afregnet i DataLøn.
Hvornår bliver feriepengene beskattet?
- Ferie med løn/ Feriekonto: Feriepengene beskattes, når en medarbejder fratræder, og feriepengene bliver indberettet. (Husk at anvise feriepengene sammen med sidste lønindberetning før fratrædelsesdatoen, det sker ikke automatisk) Har medarbejderen feriepenge til gode for forrige og sidste periode, beskattes de også i indeværende periode når der anvises. Der bliver ikke brugt fradrag på feriepenge til en funktionær.
- Ferie med løn/ egen konto: Feriepenge opgøres og indberettes til eIndkomst, når en medarbejder fratræder. Feriepengene beskattes først ved udbetaling - dvs ved afholdelse af ferien. For at opgøre feriepengene ved fratrædelse skal du anvise feriepengene i DataLøn.
- Feriegodtgørelse/ Feriekonto: Feriepengene beregnes og beskattes, samt indberettes til eIndkomst løbende ved hver lønbehandling.
-
Feriegodtgørelse/ egen konto: Feriepengene beregnes løbende ved lønbehandling og indberettes til eIndkomst. Feriepengene beskattes først ved udbetaling - dvs ved afholdelse af ferien.
Der gives ikke fradrag ved udbetaling af feriepenge på egen konto. Benyt løndel 11 'Skattedage' til at angive hvor mange kalenderdage der skal gives fradrag for, når du udbetaler feriepenge sammen med lønnen.
Hvornår modtager jeg en feriepengeanvisning?
Ferie med løn
Du skal huske, at anvise feriepenge til en medarbejder der har ferie med løn senest sammen med sidste lønindberetning før fratrædelsesdatoen. Det sker ikke automatisk ved fratrædelse af medarbejderen. Se eventuelt vejledningen 'Sådan indberetter du feriepenge til en medarbejder med ferie med løn'.
Når du indberetter feriepenge (ferie med løn), vil du modtage feriepengeanvisningerne således
- Feriepenge for indeværende ferieår og sidste ferieår: dannes med den sidste kørsel med disposition i måneden efter anvisning.
Feriegodtgørelse
Du modtager ikke feriepengeanvisninger på medarbejdere med feriegodtgørelse, da indberetninger og indbetalinger sker løbende ved hver lønbehandling. De optjente feriepenge før skat samt efter skat for optjeningsperioden til medarbejdere med feriepenge til FerieKonto, fremgår af saldoboksen på medarbejderens lønseddel. DataLøn indberetter feriepengene til eIndkomst, og FeriepengeInfo får oplysningerne fra eIndkomst.
Indberetningerne går til følgende rubrikker i eIndkomst:
Nettoferiepenge funktionær/ferie med løn |
Felt 20004 |
Feriedage funktionærer/ferie med løn |
Felt 20005 |
Nettoferiepenge timelønnede FerieKonto |
Felt 202 |
Feriedage timelønnede FerieKonto |
Felt 203 |
Indberetningsfrist for medarbejdere med feriegodtgørelse til Feriekonto
På illustrationen kan du se, hvornår vi afregner feriepenge for 14-dageslønnede medarbejdere med feriegodtgørelse. Afregningen afhænger af hvornår på måneden lønperioden slutter.
Indberetningsfrist for medarbejdere der fratræder og som har ferie med løn
For at vi i DataLøn kan overholde indberetning og afregningsfrister til Feriekonto er det vigtigt at du får afsluttet dine medarbejderen rettidigt. På illustrationen kan du se hvornår du i DataLøn senest skal afslutte din medarbejder som fratræder, sådan at vi kan overholde fristen til Feriekonto.
Har du nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på telefon 72 27 90 90.