Når du afskediger en medarbejder, er du forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse til medarbejderen for de første 2 ledighedsdage, hvis
- medarbejderen er medlem af en A-kasse på fratrædelsesdagen, og
- medarbejderen har arbejdet hos dig i 74 timer, inden for de seneste 4 uger før fratrædelsen.
Du skal dog ikke betale for de første 2 ledighedsdage, hvis medarbejderen
- begynder at arbejde hos en anden arbejdsgiver den følgende arbejdsdag
- er syg eller holder ferie på ledighedsdagene
- selv er skyld i arbejdsophøret
- går direkte på pension eller efterløn
Reglen, hvor en arbejdsgiver i 2017 kun skulle betale for 1 G-dag ved ophør af ansættelsesforhold under 3 måneder ophører pr. 1. juli 2017, hvor de nye regler træder i kraft.
Det er fratrædelsesdatoen, der afgørende for om det er de nye regler, der følges. Dvs. hvis medarbejderen fratræder 30. juni 2017 er det de gamle regler, der gælder.
Ledighedsdage udbetales i løndel 34x35 'Ledighedsdage'.
- løndel 34 - antal dage
- løndel 35 - det fulde beløb for alle dagene
Hvis du vil finde flere løndele, kan du se i lønbehandlingsoversigten og løndeleoversigten.
Vil du vide mere?
Har du abonnement på Personalejuridisk Rådgivning, og har du juridiske spørgsmål til dine medarbejderes ansættelsesforhold, kan du kontakte vores jurister på 72 27 90 16.