I DataLøn kan du oprette påmindelser for at huske, hvornår der skal ændres i en medarbejders løn eller stamoplysninger.
Det kan for eksempel være praktisk ved overenskomstændringer på for eksempel fritvalgsopsparing eller lønsatser. Det kan også være en medarbejder skal omfattes af virksomhedens pensionsordning på et senere tidspunkt end ved ansættelsen eller skal have en lønforhøjelse fra en given dato i fremtiden.
Når du opretter en påmindelse, skal du være opmærksom på, at alle med adgang til DataLøn kan se påmindelsen.
Sådan opretter du en påmindelse
I menuen ’Virksomhed’, vælger du punktet ’Påmindelser'.
Klik på 'Tilføj' og skriv den tekst, du have i påmindelsen. Vælg herefter den dato, hvorfra påmindelsen skal være synlig i DataLøn og klik på 'ok'.
Påmindelsen vil være synlig på forsiden af DataLøn i menuen 'Dine opgaver og beskeder' fra den dato, du har givet den.
Dobbeltklikker du på påmindelsen under 'Dine opgaver og beskeder', kan du klikke 'Markér som færdig' og så forsvinder påmindelsen næste dag. Klikker du på 'luk', vil påmindelsen være synlig i menuen 'Dine opgaver og beskeder', indtil du sletter den.