Så er det nye ferieår skudt igang, og vi har igen samlet en række gode emner, som er interessante for dig i maj.
Gør som hundredvis andre og hop på de månedlige webinarer om nye funktioner i DataLøn? Det er gratis, og så er du altid på forkant med dit lønsystem.
Se en optagelse af det seneste webinar
Denne måned kan du læse om:
- Ferieregnskab
- Feriekoder og feriebegreber
- Udbetaling af ferietillæg
- Udbetaling af feriepenge når du indberetter til ACF
Husk at grundlovsdag d. 5. juni er en banklukkedag, og der kan derfor heller ikke udbetales løn.
Ferieregnskab – hvordan fungerer det?
Du har mulighed for at få medarbejderens ferieregnskab vist på lønsedlen og på den måde kan medarbejderne selv følge med i, hvor mange feriedage de har optjent og afholdt. Når du tilmelder medarbejderen til ferieregnskabet, vises automatisk de optjente feriedage fra sidste år, som gælder i indeværende ferieår.
I vejledningen ’Sådan bruger du ferieregnskabet’ kan du læse om, hvordan du tilmelder medarbejderne, og hvordan du bruger ferieregnskabet.
Feriekoder og feriebegreber
Alle medarbejdere skal optjene ret til betalt ferie. Ferielovens regler bestemmer, om betalingen under ferie skal bestå af feriegodtgørelse eller ferie med løn og et ferietillæg. Læs mere i vejledning ’Feriekoder og feriebegreber’.
Ferietillæg
Ferietillægget udbetales til medarbejderen senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder.
Du kan vælge at udbetale hele ferietillægget på én gang, eller du kan udbetale det forholdsmæssigt i forbindelse med den ferie, dine medarbejdere holder. Når en funktionær fratræder, udbetales ferietillæg ikke automatisk, og feriepengene bliver heller ikke automatisk indberettet.
Hvis ferietillægget udbetales, før ferien begynder, kan det ikke kræves tilbagebetalt, hvis medarbejderen efterfølgende fratræder. Reglerne kan fraviges ved en kollektiv overenskomst.
Se en video om, hvordan du udbetaler ferietillægget i vejledningen ’Sådan udbetaler du ferietillæg’.
Sådan udbetaler du feriepenge, når du indberetter til ACF
Når du indberetter til Arbejdsgivers centrale feriefond (ACF) og dermed har valgt enten feriekode 2, 3 eller 4 til dine medarbejdere, kan du udbetale nettoferiepenge på forskellige måder alt efter situationen.
I K-feltet skal du skrive det antal feriedage, som medarbejderen skal have udbetalt. DataLøn beregner beløbet udfra feriepengeopsparingen i det pågældende optjeningsår. Du kan dermed ikke selv manuelt påføre beløb. Det er kun ved brug af k-felterne, at der vil ske en indberetning til ACF.
Dernæst skal du vælge en udbetalingskode og en dato for første feriedag. Oversigt over udbetalingskoder vises ved udbetaling af k-felter i lønindberetningen. Koden skal udfyldes, da årsagen til udbetaling skal indberettes til ACF. Dette gælder også en startdato for ferieafholdelse.
Læs mere i om udbetaling af feriepenge i K-felterne her.
Hvis du endnu ikke er tilmeldt vores nyhedsbrev Forskellen, kan du tilmelde dig her.