I denne vejledning kan du læse om hvad du skal gøre hvis du har fået brev fra ATP-huset om manglende indberetning og/eller indbetaling af ATP.
Begynd med at undersøge følgende:
- er der beregnet ATP på medarbejderens lønseddel?
- er medarbejderen oprettet med korrekte ATP oplysninger?
- er der modtaget nogen eIndkomstfejl
- er der bilag på afregning til ATP for perioden?
- afstem bilagene
Der er beregnet ATP på lønsedlen
Hvis der ER beregnet ATP på medarbejderens lønseddel skal du dernæst undersøge om der er afregnet korrekt ATP. Hvis medarbejderen er oprettet med en forkert ATP kode, vil beregning og afregning af ATP være forkert. Læs vejledningen 'Sådan vælger du de rigtige ATP oplysninger'.
Hvis beregningen af ATP er forkert skal der laves en manuel korrektion. Ved manuel korrektion skal du selv lave alle beregninger. Følgende korrektionsfelter skal du bruge:
- Korrektionsfelt 940 ATP-bidrag af løn
- Korrektionsfelt 950 AM-bidrag af løn
- Korrektionsfelt 960 A-skat af løn
Læs også vejledningen 'Sådan laver du en manuel korrektion'.
Du kan også kontakte vores kundecenter på telefon 72 27 90 90 for at få hjælp til korrektionen.
Der er ikke beregnet ATP på lønsedlen
Hvis der IKKE ER afregnet ATP på medarbejderens lønseddel kan der være forskellige årsager til det. For eksempel:
- medarbejderen er oprettet med ATP-kode A5 'variabel arbejdstid' - og der er indberettet færre end 39 timer (månedslønnede) og 18 timer (14-dages lønnede), så skal der ikke beregnes ATP for perioden.
- der er brugt løndel 11 'Skattedage' - det kan også påvirke beregning af ATP.
- medarbejderen er oprettet med ATP-kode A0 'ingen beregning af ATP', den dag hvor lønnen er kørt, så vil der heller ikke være beregnet ATP.
- medarbejderen er fratrådt
- medarbejderen er ikke fyldt 16 år
Medarbejderen har været oprettet med forkert ATP-bidrag
Hvis medarbejderen har været oprettet med en forkert ATP-kode, den dag lønnen er kørt, skal der laves en manuel korrektion af ATP.
Læs vejledningen 'Sådan laver du en manuel korrektion'.
Du kan også kontakte vores kundecenter på telefon 72 27 90 90 for at få hjælp til korrektionen.
Bilag i e-arkiv
Hvis der ligger bilag i e-arkiv på afregning af ATP for perioden, er det en god idé at afstemme bilagene. Passer afregningen med den ATP, som er beregnet på de enkelte lønsedler?
Hvis beløbene stemmer kan det være at afregningen er afvist i banken. Vi anbefaler derfor at du undersøger om beløbet er trukket på virksomhedens konto.
- Hvis beløbet ikke er trukket på kontoen skal du manuelt afregne til ATP-huset.
- Hvis beløbet er trukket på kontoen og din afstemning stemmer, vil vi anbefale at du kontakter ATP-huset for at få at vide hvilken medarbejder og hvilken periode, de rykker for.
Skal vi gøre det for dig?
Vi ved godt, at der er mange, der ikke ønsker at lave korrektioner selv. Derfor har vi en supportafdeling, der gerne gør det for dig. Korrektionen afregnes efter gældende prisliste. Du kan bestille opgaven her: