Så er vi kommet godt i gang med sommeren, og vi har samlet en række gode emner, som er interessante for dig i juni.
Gør som hundredvis andre og hop på de månedlige webinarer om nye funktioner i DataLøn? Det er gratis, og så er du altid på forkant med dit lønsystem.
Se en optagelse af det seneste webinar
Denne måned kan du læse om:
- Ferietillæg
- Feriepenge eller ferie med løn
- Feriepenge i stedet for løn
- Reduktion af feriepengegrundlag
Ferietillæg
Ferietillægget udbetales til medarbejderen senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder.
Du kan vælge at udbetale hele ferietillægget på én gang, eller du kan udbetale det forholdsmæssigt i forbindelse med den ferie, dine medarbejdere holder. Når en medarbejder, der har ferie med løn fratræder, udbetales ferietillæg ikke automatisk, og feriepengene bliver heller ikke automatisk indberettet.
Hvis ferietillægget udbetales, før ferien begynder, kan det ikke kræves tilbagebetalt, hvis medarbejderen efterfølgende fratræder. Reglerne kan fraviges ved en kollektiv overenskomst.
Se en video om, hvordan du udbetaler ferietillægget i vejledningen ’Sådan udbetaler du ferietillæg’.
Feriepenge eller ferie med løn
Alle medarbejdere skal optjene ret til betalt ferie. Ferielovens regler bestemmer, om betalingen under ferie skal bestå af feriegodtgørelse eller ferie med løn og et ferietillæg. Ferieloven gælder ikke for blandt andet administrerende direktører.
Læs mere i vejledningen ‘Feriekoder og feriebegreber’.
Feriepenge i stedet for løn
En timelønnet medarbejder, der ikke får udbetalt løn i ferieperioder, men får feriepenge, der er opsparet og beskattet året før, vil have et naturligt lønstop. Når der igen skal udbetales løn er vedkommende kun berettiget til et skattefradrag for den arbejdsperiode, der reelt udbetales løn for.
Læs mere i vejledningen ‘Feriepenge i stedet for løn’.
Reduktion af feriepengegrundlag
Når dine medarbejdere der har ferie med løn, holder ferie, skal de ikke optjene feriepenge af den løn, som udbetales under ferie. Hvis ikke feriepengegrundlaget bliver nedskrevet i en ferieperiode og du udbetaler løn som normalt vil medarbejderens feriepengegrundlag og dermed ferieopsparing blive for høj.
Ved tilmelding af medarbejdere til 'Reduktion af feriepengegrundlag' kan du automatisk få nedskrevet medarbejderens feriepengegrundlag, når der afholdes ferie - helt uden at foretage beregningerne selv.
Vær opmærksom på at denne funktion kun kan bruges for medarbejdere i termin 41 og 51 månedslønnede og kun med tilmelding til visning af ferieregnskabet. Læs mere om ferieregnskabet i vejledningen ‘Sådan bruger du ferieregnskabet’.
Læs vejledningen ‘Sådan fungerer reduktion af feriepengegrundlag’ og bliv klogere på hvordan funktionen virker og hvordan du skal bruge den.