Opdateres løbende, senest opdateret den 07-11-2023 kl 07.40
På denne side kan du læse om, hvad der sker i DataLøn.
Vi lægger løbende ny information op, så du altid er opdateret med den nyeste viden.
Kilk på det ønskede emne for at læse mere
- Nu får du fremover beskeder fra DataLøn i en ny indbakke
- Store bededag er afskaffet - hvad betyder det for lønnen?
- Nye muligheder i e-arkivet
- Ferie i overlapsperioden
- Nyt ferieår - feriesaldi og ferieregnskab på lønsedlen
- Ferietillæg når en medarbejder fratræder
- Ferietillæg august
- Sådan håndterer du særlig opsparing og særligt løntillæg i DataLøn
- Vikarløn: Hjælp til indberetning af løn, når din bogholder holder ferie
- Udbetaling af ferietillæg
- Feriefridage
- Lønbehandlingsoversigt
- Ferieregnskab på lønsedlen
- Sådan kommer du i kontakt med os
Andet som er godt at vide
- Webinar
- Servicetjek
- Indberetning af feriepenge tilbage i tiden
- Rykker fra SKAT
- Reduktion af bruttoløn når medarbejderen holder ferie
Nu får du fremover beskeder fra DataLøn i en ny indbakke
højre hjørne af DataLøn finder du din DataLøn indbakke, symboliseret med en kuvert, imellem spørgsmålstegnet og tandhjulet.
Når der er nye beskeder til dig, vil der komme en orange markering.
Klik på kuverten for at få et overblik over de nyeste beskeder.
For at se en specifik besked, kan du klikke på den, og indbakken vil åbne sig på den valgte besked.
Du kan også klikke på Se alle beskeder, så åbner indbakken sig på den første besked.
Vi har inddelt beskederne i 3 kategorier:
Nyt i DataLøn
Betyder, at der er udviklet noget nyt i DataLøn, eller at der er sket ændringer, vi gerne vil informere dig om. Information
Indeholder information, der er relevant for din lønbehandling eller for dine medarbejdere. Denne kategori erstatter de informationer, du plejer at kunne læse om på forsiden af DataLøn i de blå bjælker.
Advarsel
Denne besked vil du se på forsiden af DataLøn. Her vil der stå information omkring driftsudfordringer, forsinkelser eller andet, som kan have større betydning for din lønbehandling. Når udfordringen er løst, forsvinder beskeden igen.
I indbakken har du mulighed for at sortere i kategorierne, hvis du søger noget specifikt.
Der er også et søgefelt hvor du kan søge i fritekst, du kan både søge efter beskedens overskrift eller indholdet i beskeden.
Stjernemarkering af beskeder
Du har mulighed for at stjernemarkere en besked, hvis du har behov for nemt at kunne finde frem til den igen senere. Det gør du ved at klikke på stjernen i højre hjørne af beskeden.
Når du har stjernemarkeret beskeden, vil du altid kunne finde den under stjernesymbolet i oversigten. Du kan altid fjerne markeringen ved at klikke på stjernen igen.
Som udgangspunkt slettes beskederne ikke, men du kan opleve at nogle af beskederne er tidsbegrænsede. Det vil stå i beskeden, hvilken dato beskeden udløber.
Du kan derfor gemme vigtige beskeder og information, så længe du har brug for dem.
Store bededag er afskaffet ‒ hvad betyder det for lønnen?
Som du nok har hørt, er store bededag afskaffet fra 2024. Konsekvenserne for timelønnede er enkle ‒ de får løn for at arbejde denne dag som for alle øvrige hverdage. For medarbejdere med fast løn (ferie med løn eller feriegodtgørelse) betyder det, at de skal kompenseres for den øgede arbejdstid, og det er derfor bestemt, at de skal optjene et løntillæg på 0,45 pct. af årslønnen, som skal udbetales som et løntillæg.
Læs mere om hvordan du håndterer store bededags tillægget i DataLøn, i artiklen her.
Der er kommet nye muligheder i e-arkivet
Næste gang du åbner et dokument i e-arkivet, er der nye ikoner i dokumentmenuen:.
Du får nu mulighed for at vise et dokument i fuld skærmbredde ved at klikke på .
Dokumentet kan også vises på hele skærmen ved at klikke på .
Du kan rotere et dokument til højre eller venstre ved at klikke på .
Du kan kan nemt gemme dokumentet ved at klikke på .
Hvis dokumentet fylder mere end 1 side, vil det ikke længere være nødvendigt at klikke til næste side, nu skal du blot scrolle ned på siden.
Du kan nu også fremsøge breve fra DataLøn på en specifik dato via søgesiden.
Ferie i overlapsperioden
I overlapsperioden 01. september - 31. december vil de lovpligtige optjente feriedage fra sidste optjeningsperiode 01. september året før - 31. august indeværende år, blive brugt før ekstra feriedage ved registrering af afholdt ferie i løndel 47, selvom medarbejderen er sat op til at ekstra feriedage skal bruges før de lovpligtige. Det gør vi for at sikre, at de ældste feriedage benyttes først.
Rækkefølgen feriedagene afholdes i ved registrering af afholdt ferie i løndel 47 i overlapsperioden er derfor:
Optjente feriedage - overførte feriedage - ekstra feriedage/nye optjente feriedage
Dette reflekteres desværre ikke korrekt i prøveberegningen, men vil blive behandlet korrekt på lønsedlen.
Læs mere i vejledningen her.
Nyt ferieår - Feriesaldi og ferieregnskab på lønsedlen
Den 1. september gik vi ind i et nyt ferieår og det har betydning for både ferieregnskab og feriesaldi.
Feriesaldi nederst på lønsedlen bliver 0-stillet pr. 31. august og en ny optjeningsperiode starter 1. september. Du vil modtage en feriepengeopgørelse i e-arkiv, så du har overblik over det foregående ferieår eller du kan danne en rapport i DataLøn.
I perioden 1. september til 31. december vil ferieregnskabet også se anderledes ud. Det skyldes, at du stadig kan afholde ferie, som er optjent i den foregående optjeningsperiode, selvom en ny optjeningsperiode er begyndt.
I perioden vil feriedagene være opdelt i nyt og sidste optjeningsår. Visningen vil gøre det nemmere for dine medarbejdere at se, hvor feriedagene hører til.
Visning i perioden 1. september til 31. december
Visning i perioden 1. januar til 31. august (opsparingen af ferie går fra 1. september)
Ferietillæg når en medarbejder fratræder
Hvis jeres virksomhed udbetaler ferietillægget to gange årligt, skal du ved en medarbejders fratræden huske at udbetale ferietillæg for den ferie, som medarbejderen har afholdt, men ikke har fået udbetalt ferietillæg for.
Ferietillægget på mindst 1% optjenes i ferieåret, der går fra den 1. september til den 31. august.
Hvis du ikke betaler ferietillægget i takt med at ferien holdes, skal det udbetales bagudrettet to gange om året.
Du skal med maj-lønnen udbetale det ferietillæg, der optjenes fra den 1. september til og med den 31. maj.
Med august-lønnen skal du udbetale det ferietillæg, der optjenes fra den 1. juni til og med den 31. august. Andet kan dog være aftalt i kollektive overenskomster.
Når en medarbejder, der har ret til ferie med løn og ferietillæg på mindst 1 % fratræder, skal der afregnes 12,5% i feriegodtgørelse til FerieKonto, for den ferie der er optjent, men endnu ikke er afholdt.
Hvis medarbejderen inden sin fratrædelse har holdt ferie, som der endnu ikke er udbetalt ferietillæg for, skal du udbetale ferietillæg for disse dage. Læs mere i artiklen her.
Ferietillæg august
Anden rate af ferietillægget udbetales med august lønnen.
Læs alt om hvordan du nemt udbetaler ferietillæg på DataLøn.dk/ferietillæg.
Sådan håndterer du særlig opsparing og særligt løntillæg i DataLøn
Vi har lavet en ny vejledning, som beskriver hvordan den særlige opsparing og det særlige løntillæg kan håndteres på nuværende tidspunkt i DataLøn. Læs vejledningen her.
Vikarløn: Hjælp til indberetning af løn, når din bogholder holder ferie
Står du i en situation, hvor ferie, sygdom eller andet gør, at du ikke har tid til eller mulighed for at indberette løn i en kortere periode? Så kan vi hjælpe dig med vores ’Vikarservice’.
Med 'Vikarservice' stiller vi en konsulent til rådighed for dig, så du via telefonen kan sikre, at lønnen til dine medarbejdere bliver udbetalt korrekt og til tiden.
Ring til os på 72 27 90 90 - så hjælper vi dig.
Har du også brug for, at vi opretter medarbejdere, ændrer medarbejderoplysninger, foretager feriepengeindberetninger eller rettelser, så hjælper vi også gerne med det.
Alle ydelser faktureres efter gældende prisliste.
Ferietillæg
Når du i maj måned slår udbetaling af ferietillæg til, så tømmes saldoen både for indeværende og sidste år. Hvis du taster et beløb, og der er en saldo fra sidste år, så bruges den gamle saldo først.
Læs alt om hvordan du nemt udbetaler ferietillæg på DataLøn.dk/ferietillæg.
Feriefridage
Lige nu spørger mange til feriefridage, vil du også gerne vide mere om hvordan feriefridage fungerer i DataLøn, så kan du læse mere her>>
Finde den rigtige løndel - Lønbehandlingsoversigt
Vi har en udførlig oversigt med alle vores løndele. Du kan finde den både i elektronisk form og i en PDF udgave. Den er super rar at have ved sin side når der skal indberettes løn. Du får adgang til begge oversigter ved at klikke dig videre til vejledninger her>>
Ferieregnskab på lønsedlen
Du vil opleve, at ferieregnskabet på dine medarbejderes lønsedler ser forskellige ud, alt efter hvilken periode på året, vi befinder os i.
Fra den 1. september til den 31. december vil du se en visning, der er delt op i det gamle og det nye optjeningsår. Denne visning skyldes, at du stadig kan afholde ferie, som er optjent i den gamle optjeningsperiode, selvom en ny optjeningsperiode er begyndt. De 4 måneder kalder vi for ‘overlapsperioden’. Vi har valgt at ændre visningen i den periode, for at det skal blive mere overskueligt at se, hvilken ferie der hører til i hvilken periode.
Når vi rammer den 31. december skal de eventuelt overførte dage, som er optjent i perioden fra den
1. september - 31. august, være afholdt. Du skal også sørge for at have indgået en aftale med medarbejderen, som ønsker at få overført ferie, optjent i perioden fra den 1.september - 31.august.
Du kan læse mere i denne vejledning her>>
- I den del af optjeningsperioden, som går fra den 1. januar til den 31. august, vil visningen være, som du allerede kender det fra i dag.
Visning i perioden 1. september til 31. december
Visning i perioden 1. januar til 31. august
Sådan kommer du i kontakt med os
Ring til os på 72 27 90 90
Mandag - fredag: 09:00 -15:00
Weekender og helligdage: Lukket
I perioden fra den 20 og frem til den sidste dag i måneden har vi længere åbningstider
Vores chat vil være åben fra klokken 08:00 -16:00
På telefonerne sidder vi klar fra klokken 08:30 -15:00
Du kan se de forventede ventetider her>>
Sådan chatter du med os
Du finder chatten ved at trykke på ? i topmenuen.
Chat med os mandag - torsdag: kl. 09:00-16:00
Chat med os fredag: kl. 09:00-15:00
Weekender og helligdage: Lukket
Andet som er godt at vide
Webinar
Klik dig videre her og se vores webinarer, eksempelvis 'spørg om løn' eller 'ugens aktuelle emner'.
Servicetjek: Få styr på dine medarbejderes stamdata
Der kan ske ændringer i ansættelsesforholdet for den enkelte medarbejder. Det kan for eksempel være på baggrund af ændringer i en overenskomst eller andre ansættelsesmæssige forhold. I sådanne tilfælde er det en god idé at gennemgå stamdata på ny.
Du bestiller et servicetjek ved at sende en mail med dine kontaktoplysninger til customercare@datalon.dk, så vil vi tage kontakt til dig og aftale tidspunkt.
Prisen for servicetjekket afhænger af antallet af medarbejdere og faktureres i henhold til
gældende prisliste.
Indberetning af feriepenge tilbage i tiden
Hvis du indberetter feriepenge tilbage i tiden, vil du opleve at modtage en rykker fra FerieKonto på det indberettede beløb inklusiv renter. Renterne er lagt til for den periode, hvor feriepengene senest skulle være indberettet og frem til det tidspunkt, hvor du får indberettet beløbet.
Du har også mulighed for selv at indbetale via jeres indbetalingslinje, som du finder via selvbetjeningsløsningen på virk.dk. Du finder siden her>>Du behøver altså ikke længere vente på at Feriekonto sender dig en rykker.
Hvad kan du gøre, hvis du har fået en rykker fra SKAT?
- Tjek din bankkonto for træk
Hvis din konto er blevet trukket for et beløb, der svarer til dit skatteposteringsbilag for januar, kan du regne med, at pengene er gået ind på jeres skattekonto. - Afstem skattekontoen
Derefter bør du afstemme din skattekonto. Måske har der været et andet skyldigt beløb, som pengene er gået til at dække?
Når DataLøn overfører penge til SKAT, er de ikke øremærkede lige præcis til betaling af skat og arbejdsmarkedsbidrag. De dækker blot det første og bedste skyldige beløb, der er til forfald, på skattekontoen
Hvis pengene ikke er trukket på virksomhedens bankkonto
Tjek om jeres E-arkiv i DataLøn indeholder bilaget med afregning af A-skat og AM-bidrag. Hvis ja, så skyldes det manglende træk fra virksomhedens bankkonto, at banken ikke har godkendt det. Derfor er beløbet ikke overført til skattekontoen, og du har fået en rykker fra dem.
Reduktion af bruttoløn når medarbejderen holder flere feriedage end der er optjent
Har du funktionær ansatte medarbejdere eller andre medarbejdere med ferie med løn, anbefaler vi altid at du tilmelder dine medarbejdere til ferieregnskab, samt funktionen 'reduktion af feriepengegrundlag'. Når medarbejderen er tilmeldt reduktion af feriepengegrundlag, bliver deres feriepengegrundlag automatisk nedskrevet når du registrerer afholdte feriedage i løndel 47 - helt uden at du selv skal lave beregningerne. Hvis medarbejderen holder flere feriedage end der er optjent med løn, vil DataLøn sørge for at bruttolønnen bliver nedskrevet svarende til det antal dage, medarbejderen selv skal betale.
Bruttolønnen nedskrives med 4,8 % pr. afholdt feriedag.
Læs mere i artiklen her.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os på 72 27 90 90.