Har din medarbejder ferie med fra sin tidligere arbejdsgiver, skal medarbejderen altid holde de feriedage først, inden han eller hun holder ferie, som er optjent hos dig.
Sådan registrerer du ferien i DataLøn for medarbejdere med ferie med løn
Står din medarbejder med ferie med løn, registrerer du ferien fra den tidligere arbejdsgiver i løndel 90 'afholdte feriedage uden løn'.
Du skal dog være opmærksom på, at disse feriedage ikke tæller med i ferieregnskabet, og at løndelen altid nulstilles ved årsskiftet. Derfor er det vigtigt, at du får opskrevet de afholdte feriedage, som er registreret i løndel 90. Det gør du via en regulering, inden du laver den første løn i januar. Du kan se antallet af afholdte dage i saldo-feltet på den sidste lønseddel for december.
Husk at regulere lønnen for de afholdte feriedage uden løn. Du kan blot nedjustere bruttolønnen for den afholdte ferie i løndel 02 'ferieberettiget løn', eller du kan bruge løndel 85 'ferieberettiget løn 4' med negativt fortegn, for at vise på lønsedlen at beløbet er trukket fra. Du kan evt. omdøbe løndelen, se hvordan du gør her.
Medarbejdere med feriegodtgørelse
Står dine medarbejdere med feriegodtgørelse så skal du umiddelbart ikke registrere de afholdte feriedage, da medarbejderne søger deres feriepenge via Feriekonto eller via borger.dk