Lønmodtagernes Feriemidler har sendt et brev ud til medarbejderne, hvor de kan se hvor mange indefrosne midler der er indberettet, samt hvor meget de allerede har fået udbetalt og hvad de har til gode.
I brevet opfordrer fonden til at medarbejderne tjekker om deres indefrosne feriepenge er korrekte. Hvis medarbejderne har spørgsmål til, hvordan de ser det på deres lønseddel, kan du vejlede dem sådan her:
- Find lønsedlen for august 2020 frem.
- I bunden af lønsedlen under ferieregnskabet, finder I saldo felterne for indefrysningsperioden. Her kan I se grundlaget for indefrysningsperioden, samt opsparingen og det indefrossede beløb.
- Opsparingen og det indefrossede beløb udgør 12,5 % af feriepengegrundlaget for indefrysningsperioden.
- Det samme beløb som står i indefrosset beløb, bør være indberettet til Lønmodtagernes Feriemidler.
Vær opmærksom på, at hvis du har lavet korrektioner eller andre rettelser til de indefrosne feriepenge efter august måned, skal du huske korrektionsbilagene i udregningerne.
Hvis du har brug for at vide hvordan du afstemmer eller retter de indefrosne feriepenge i DataLøn, kan du læse vores vejledning her.