Når du klikker på vores chat ikon nede i højre hjørne, møder du først vores chatbot Dixi.
Dixi er vores egen lønspecialiserede chatbot, som har sin viden fra vores egne artikler i vores vidensbase. Du kan chatte med Dixi døgnet rundt, og du kan chatte på alle sprog, du skal blot stille dit spørgsmål på det sprog du foretrækker.
Dixi kan rigtigt meget, men er ikke altid fejlfri. Vær opmærksom på, at nogle svar ikke er lige så detaljerede, som hvis du talte med en af vores konsulenter. Særligt ved spørgsmål af juridisk karakter, kan der være flere nuancer, undtagelser eller detaljer, som Dixi ikke kan kortlægge ud fra dit spørgsmål. Du er derfor, som bruger, altid selv ansvarlig for beslutninger baseret på Dixi’s svar.
Hvis du får behov for at chatte med en menneskelig kollega via vores live chat, kan du til hver en tid overdrage chatten til en konsulent, ved at klikke på headset ikonet i toppen af højre hjørne i chatten.
Vores live chat har åbent alle hverdage imellem klokken 9 og 16.
Hvis du chatter med Dixi uden for vores åbningstid, og får brug for menneskelig vejledning, kan du ved at klikke på samme ikon, bestille et opkald. Så ringer en af vores konsulenter til dig, lige så snart de er tilbage på kontoret.