Sådan søger du refusion, når medarbejderen er syg eller på barsel
Refusion er udbetalingen af medarbejderens syge- eller barselsdagpenge. Som arbejdsgiver skal du selv betale de første 30 kalenderdage, når din medarbejder er syg, men herefter kan betalingen af sygedagpenge overgå til kommunen. De første 30 kalenderdage er også det man kalder "arbejdsgiverperioden", og her kan du altså ikke få refunderet sygedagpenge.
Er I en mindre virksomhed kan I forsikre jer, så I får ret til refusion fra kommunen fra medarbejderens 2. sygedag. I kan tegne forsikringen hos Udbetaling Danmark.
Husker du at søge refusion?
Det er langt fra alle, der får søgt om refusion, når medarbejderne er syge eller på barsel.
Hvis du ikke har tid til at søge refusion, kan vi gøre det for dig. Vi anmelder og anmoder om refusion via virk.dk, og fakturerer efter gældende prisliste.
Skal vi søge refusion for dig
Hvis du ønsker, at vi skal søge om refusion for dig, skal du huske at udfylde en erhvervsfuldmagt på virk.dk, inden du trykker 'Bestil refusion' nedenfor.
Du kan bestille hjælp til refusion her
Vær opmærksom på, at vi har en behandlingstid på ca. 5 arbejdsdage.
Når du har bestilt et servicetilbud hos os i DataLøn, skal du udfylde en erhvervsfuldmagt til virk.dk. Det kræver, at du er registreret som administrator for virksomheden på virk.dk, og at du har en digital signatur eller en NemID medarbejdersignatur.
Hvis du ikke har en NemID medarbejdersignatur, kan du bestille og installere en via nemid.nu.
Hvis du har spørgsmål til bestilling og installering, kan NemID hjælpe dig på tlf. 72 24 70 90.
Sådan udfylder du en erhvervsfuldmagt
Når du har installeret din medarbejdersignatur, er du klar til at give os en erhvervsfuldmagt.
Start med at logge på virk.dk med din digitale signatur eller din NemID medarbejdersignatur.
Klik ind på brugeradministration.
Klik herefter ind på ‘NemLog-in/Brugeradministration’.
Vælg ‘Fuldmagter’.
Klik på ‘opret erhvervsfuldmagt’ i venstre side.
Udfyld erhvervsfuldmagten
- Indtast Visma Dataløns CVR-nummer 48 11 77 16
- Under brugergruppens navn skal du skrive Visma DataLøn.
- Se om det er den korrekte fuldmagtsmodtager der står på
-
Klik på ‘Tildel rettighed’. Vælg de rettigheder, som erhvervsfuldmagten skal gælde for. Det er vigtigt, at du vælger løn, sygdom, barsel og personale. Klik på 'tildel'.
- Her skal du vælge ‘hele organisationen’.
- Godkend fuldmagten
Husk, at give Visma DataLøn besked, så snart du har oprettet fuldmagten.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os på 72 27 90 90.